hvor han blev Vinteren over. Men selv her vilde Kongen kun beskjæftige sig med Thronfølgerspørgsmaalet og skjøv alle andre Regjeringssager fra sig. Det norske Rigsraad har derfor vistnok lige saa lidet som de andre Rigers Raad faaet Svar paa sine Forslag og Krav. At Rigsraadernes Breve er naaede til Kongen, tør man vel slutte deraf, at et Exemplar senere fandtes i det danske Geheimearchiv, og af at Provst Thorleif endnu.i nogen Tid blev hos Kongen i Danmark, hvor han i 1437 eller 1438 blev valgt til Biskop i Viborg. Men hvis Kongen har svaret de norske Rigsraader, har han neppe givet Svaret skriftligt og aabenbart ikke tilfredsstillet Nordmændenes Ønsker. Naar Biskop Jens allerede før 15de August 1437 er hjemme i Oslo[1], kan han ikke være sendt af Kongen, som da neppe var kommen til Danmark. Biskopen maa være vendt hjem i Fortvivlelse over Kongens Adfærd og har opgivet sin Stilling som Kantsler; sikkert er det nemlig, at han i Aarene 1437—39 ikke udøver nogen Virksomhed som saadan og altsaa ikke har faaet Rigsseglet med sig til Oslo. De Rigsraader, som var tilstede i Oslo i Februar 1437, er rimeligvis bleven sammen nogen Tid for at vente Svar fra Kongen; ialfald ser man, at Erkebiskop Aslak og Biskop Audun var i Oslo endnu 18de April 1437[2], og Erkebiskopen udtaler da endnu sin Glæde over at have paa Rigsmødet stiftet Fred „alle Norges Mænd til Glæde, Trøst og ydermere Bestandelse“. Naturligvis har Rigsraadet maattet fatte midlertidige Beslutninger om at indsætte nye Fogder i de fordrevnes Sted, men derom oplyses slet intet. I Oprørets Arnested (Borgesyssel) har man vel vogtet sig for at lade udenlandske
