Togets Anfører har været Amund Sigurdssøn, thi han siger, at han 16de April „havde Bispegaarden i min fri havende Værge“; at han havde sit Hjem i Vaaler i Borgesyssel, skal siden vises. Han nævner som sine Underanførere fem „gode Mænd“ (ɔ: af Adel): Thormod Gunnarssøn, Baard Thoressøn, Niklis Ivarssøn, Halvard Thoressøn og Gudmund Helgessøn. Blandt disse var Baard Thoressøn en af de „gode Mænd“ fra Skaun (Rakkestad), som allerede i 1424 forgjæves klagede over Herman Molteke[1], og Halvard Thoressøn var rimeligvis fra Ødemark[2], medens Gudmund Helgessøn var fra Romerike (Ullensaker); No. 1 og 3 kan jeg ikke eftervise, men ogsaa de har utvivlsomt stammet fra Egnene øst for Oslofjorden. Reisningen har altsaa fra først af været udbredt over flere Sysler paa Østlandet, og dets Program — at fordrive de udenlandske Magthavere — er grebet med Begjærlighed af Almuen i alle Dele af Oslo Bispedømme, hvilket noksom fremgaar af Dokumenterne.
Hr. Svarte-Jøns paa Akershus har i Begyndelsen ikke vist sig meget energisk i Modstanden. Han har begyndt med Advarsler og Formaninger, har sendt Bud og Brev til Amund og Almuen; men først da Advarsler ikke hjalp, har han grebet til Vaaben[3]. Sammen med Sigurd Jonssøn paa Sørum og Lagmanden i Oslo Simon Bjørnsson samt Oslo Bymænd er han 16de April 1436 rykket frem mod Bispegaarden; her fulgte nu en kort Kamp, hvor der ialfald var „døde og saarede“; men allerede samme Dag fandt Oprørerne at burde kapitulere mod fri Afmarsch. Oprørerne og deres Anførere fik
