Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
105
OM AMUND SIGURDSSØN BOLT.

den danske Biskop Jens, der tillige Var Rigskantsler. At de udenlandske Magthavere til sine Underfogder brugte Landsmænd, er naturligt, og det bekræftes udtrykkeligt. I Viken nævnes saaledes Væbneren Jakob Augustin som Foged allerede 1415 og saa sent som 1440; ved 1422 nævnes en Henrik Olafssøn, Landfoged i Bohuslen, ved 1430 nævnes en Væbner Didrik Bære o. s. v., og Almuen klagede jo netop 1437 over de „umilde“ udenlandske Fogder i denne Landsdel; i Skiens Syssel havde allerede længe (mindst siden 1410) en dansk Mand, Herlog Pederssøn paa Mærden, været Underfoged; paa Hedemarken fungerede i 1438 en Jusse Niklisson, i Tune Skibrede (Borgesyssel) i 1434 en Lasse Bing; i Ñummedalen — og maaske videre — styrede Pommeraneren Markvard Buk, som levede endnu 1434 o. s. v. Blandt Biskop Jens’s (danske) Fogder eller Fuldmægtige maa regnes den Jøsse Thomassøn, som i 1418 var Raadsmand paa Bispegaarden og siden c. 1423 havde bygslet af Kirken Gaarden Huseby paa Lier, og Peder Nilssøn, som 1424 var Raadsmand, men omkr. 1430 var Biskopens Ombudsmand i Tønsbergsyssel, Pil Laurenssøn, som 1434 var Raadsmand paa Teige o. fl. Nogle af disse Mænd har været vel likte af Almuen, men alle har de forstaaet at vinde Rigdomme og gode Giftermaal, saa at vistnok mange af de Indfødte har betragtet ogsaa dem med uvenlige Blik og følt sig tilsidesatte eller fortrængte af dem. Forargelse vakte det ogsaa, at den danske Biskop i Oslo hyppigt befordrede danske Mænd til Prester og andre geistlige Embeder; saaledes findes endog blandt Kannikerne i Oslo flere danske eller dansklignende Navne, som Toke Nilssøn (Erkeprest † 1448), Peder Svart, Henrik Hinzesøn, Hans Hanssøn o. fl., og det samme kan ogsaa paavises blandt Landspresterne; naar Erkebiskop Aslak