Magnusmesse, og i de norske Kalendarier, jeg har gjennemgaaet, findes for Kalenderberegninger kun denne Magnusmesse optaget[1]. Kun i nogle faa Breve fra Voss har jeg fundet Omtale af „Magnusmesse om Vaaren“ og. „Magnusmesse før Jul“, altsaa Translationsdagen[2]; ellers betegnes altid i Diplomatariet 13de December ved „Lucie dag“ eller ved „7 Nætter efter Nicolausdag”‘. „Magnusmesse“ brugtes hyppigt ved Kalenderberegning, men altid er det da 16de April; naar Breve ligefrem dateres fra „Magnusmesse“, maa det samme være Tilfælde. For blot at holde os til Tiden om 1436, er Dipl. Norv. VI 464 (fra Hamar) dateret „Magnusmessedag 1436“ og II 730 (fra Løiten) dateret „Magnusmessedag 1437“; den i Kapitulationsdokumentet forekommende Variant „Magnusdag“ forekommer hyppigt i 15de Aarhundrede[3]. Selvfølgelig maa overalt den samme Datering gjengives paa samme Maade, altsaa bliver Amund Sigurdssøns Kapitulation i Oslo at henføre til 16de April, ikke til 13de December. Det er let at forstaa, at Lange kunde føle sig fristet til at foretrække 13de December, thi paa hans Tid kjendte man intet om Opstanden tidligere end 23de Juni 1436, og det kunde da have sine Betænkeligheder at flytte en vigtig Begivenhed under Opstanden saa langt tilbage paa Vaarkanten som 16de April; men efterat v. d. Ropp har fremdraget et Brev, som viser, at Opstanden var kjendt saa langt borte som i Kalmar i Marts 1436, maa denne Betænkelighed helt falde bort. Dateringen for det ufuldstændige Brev i Dipl. Norv. 6te Bind bliver noget paavirket heraf; af Hensyn til Kapitulationen, som henførtes til „13de December“, har DHrr. Unger og Huitfeldt sat det ufuldstændige Brev noget tidligere; men nu maa det stilles i nærmere Forbindelse med Forliget af 23de Juni, som det supplerer og udvider. Det synes af Grunde, som senere vil blive tydelige, at maatte henføres omtrent til Oktober 1436.
