med første Stævnes Jægter, saa tidlig, at jeg kunde være i Kjøbenhavn til næstfølgende Examen om Sommeren, saa rejste jeg fra Throndhjem ind til Levanger, hvor Markedet holdtes, for at følge dem nord efter, som didhen fra Nordlandene vare ankomne. Men da jeg var kommen didhen, forandrede jeg mit Anlæg, saa at jeg fulgte Præsten i Beidstaden, Hr. Elias Heltberg, hjem til hans Gaard og rejste derfra dels tillands og dels tilsøs til Fosnæs Præstegaard, hvor jeg kom i Selskab med en Sergeant, som rejste nord til Torgen paa Helgeland. Da jeg var kommen til Præsten i Brynøen, Hr. Jacob Hersleb, fornam jeg, at efter en 14 Dages Forløb, gik en Lejlighed derfra lige nord til Stegen; hvorover jeg blev hos ham bemeldte Tid over, og efter en Reise af 6 Uger, hvorpaa jeg meget ondt maatte lide, kom endelig hjem til min Moders Gaard, der min Fader i min Skolegang for 2 Aar siden ved Døden var afgangen, og havde efterladt min Moder i meget slette Omstændigheder, saa at liden eller ingen Hjælp var af hende at vente for mig til min forestaaende Reise til Akademiet, hvortil ogsaa dette kom, at min Moders Broder, Bjørn Ursin, Sorenskriver over Vesteraalen, som næsten var den eneste, jeg kunde vente mig nogen Assistence af, nylig før min Hjemkomst var død. Alt hvad jeg derfor kunde skrabe sammen i Penge beløb sig ei til mere end 30 Rdlr. omtrent, hvormed jeg i Pintsehøitiden 1742 reiste fra Lofoten i Nordlandene og efter en kort og lykkelig Reise af otte Dage omtrent ankom til Bergen, hvor jeg opholdt mig i 3 Ugers Tid og derpaa steg ombord paa et kjøbenhavnsk Skib, hvormed jeg arriverede til Hovedstaden i Mai Maaned og havde da overalt i Penge med mig 14 Rdlr., hvoraf omtrent de fem gik bort ved min Depositz. Herover begyndte jeg at blive bange for Fremtiden og derfor efter en føie Tids Forløb tog imod en ringe Kondition hos en Borger paa de Vilkaar, at jeg skulde informere hans Børn i det Danske og derfor have frit Logemente. Der blev jeg da i nogle faa Maaneder; indtil jeg obtinerede Sted paa Kommunitetet og tillige frit Værelse paa Regentsen, hvorved jeg nogenlunde blev hjulpet, helst da Rektor Dass havde den Kjærlighed ror mig, et han skaffede mig et stipendium paa 15 Rdlr. aarlig at nyde i 2de Aar, hvilket Jonas Angell udi Trondhjem havde legeret.
