tage dem, jeg skal føre Eder til dem“. Men Tydskerne forstode, at han vilde bedrage dem, sagde ham, at det havde en Skjelm lært ham, og befalede ham at føre dem til sin Husbonde. Da man naaede til Gaarden, bleve fem Mand med Hagebøsser efterladte ved Espingerne og fik Befaling at skyde til Signal, ifald Noget kom paa. Lige udenfor Bondens Hus hørtes stort Spektakel og Larm fra Stuen, og man blev bange for, at der var Røvere inde, thi „Kraieren“ laa saa nær, at man kunde se Masterne, der ragede op over Klipperne. Huset blev da omringet med Hagebøsser og Rør. I Følge med Tydskerne var en „norsk Hovmand“ ved Navn Peter, „som tilforn havde tjent som Foged der i Egnen“[1]. Denne Peter lagde en Pil paa en Staalbue, som han bar i sin Haand, stødte derpaa Døren op og traadte ind i Bondens Stue. Der var dog ikke andre end en Hob Bønder, der aad og drak, „som det er deres Skik paa Allehelgensdag“. Bønderne sagde til Peter: „Hvorfra kommer du, og hvorfor trænger du ind her med spændt Bue“? Han svarede: „Det vil nok vise sig med Tiden“. Nu kom Verten ud til Tydskerne. Han undrede sig, hvorfor der kom saa mange Fremmede og spurgte om deres Ærinde. De pegte paa Gutten, de havde med sig, spurgte om han virkelig tjente paa denne Gaard, og ytrede, at de havde tænkt, der var andre Gjæster i Stuen. Manden sagde, at Gutten tjente der, og de lode da denne fare. Bonden bød nu de Frem-
- ↑ Af et Brev fra Hr. Vincents Lunge til Erkebiskop Olaf i Throndhjem, hvori denne Begivenhed omtales i Forbigaaende, men feilagtig henføres til Hestnes Sund (i N edenes) erfares at denne Peters Familienavn var „Skogardt“ (maaske den adelige Familie Skougaard) Hr. Vincents kalder ham „sin Tjener og Høvedsmand for de tydske Baadsmænd“ (Christian II.s Arkiv, udg. af N. I. Ekdahl I, 3, S. 1101).
