Gesehichte, hvortil han nu har faaet Adgang til Arkiverne i Lybek, Cøln og fl. Steder. Det vil da ogsaa blive eet for vor Historie vigtigt Værk.
Prof. F. Magnussen er i denne Tid bleven Medhielper ved Geh. Arkivet, hvor han da engang formodentlig kommer til at succedere Thorkelin. Middelalderens Hist. er rigtig nok ikke hans Fag; derfor havde jeg heller seet Prof. W. Simonsen paa den Post, som tillige med Et. Rd. Manthey, Prof. Rosenvinge og mig vare af Kancelliet foreslaaede dertil; men Magnussen var fortrinlig ønsket af Thorkelin.
Som en Indledning til min Bibliothekshistorie har jeg i Sinde at skrive en Afh. om de nordiske Bibliotheker og overhoved om det udvortes Bogvæsen her i Middelalderen. Hvad Norge angaaer, kjender jeg hvad der hist og her i Clausens Beskr., Schønings Throndh. Domk. – Holbergs Bergen, Suhms Saml., Nyerups Statistik – findes derom; men jeg tvivler ei paa at jo D. Velb. udbredte historiske Lærdom vilde være i Stand til at meddele mig adskillige sieldne Notiser til denne Gienstand, dersom De ei selv skulde behøve dem ved et eller andet literarisk Arbeide. Alle de norske Topographier har jeg i sin Tid gjennemgaaet, men uheldigvis intet anmærket deraf om den Ting, om ellers noget saadant findes deri. Rosteds Beskr. over det Deichmanske Bibl. Bibel kiender jeg. Hvad De mueligt kunde og vilde behage at meddele mig herom, skal med Erkiendtlighed blive benyttet af mig. Jeg ønskede óg at vide, om der endnu ved nogen Norske Kirker, skulde existere Levninger af gamle Bibliotheker? om der ingensteds i Norge existerer Bøger som har tilhørt Norske Klostere eller Capitler.
Baden hensidder endnu i Arrest; man hører intet til hans Sag, han synes ganske at hvile. Heller ikke har man i lang Tid seet noget litterarisk fra ham. Den første D. af hans Histor. Afhandl. er i denne Tid bleven (meget grundig) recensert i Lit. Tidenden, formodentlig af Conf. Rd. Schlegel.
I Dag har jeg gjennem Schubothe erholdt en nye literarisk Gave fra Deres Haand. De forøger stedse min Forbindtlighed til Dem. Med de bedste Ønsker for Deres Velgaaende og med udmærket Høiagtelse henlever jeg
Deres Velbyrdigheds ærbødigst hengivne
Werlauff.
22de Juli 1825.
Jeg føler kun alt for meget, hvor stor Grund Deres Velbyrdighed kunde have til at tiltree mig en uskiønsom Lige-
