fulgt Haakon i denne Retning. At de Flygtende ogsaa virkeligen vare dragne mod Øst og fra Tunet af paa den samme Vei, hvorpaa Thorstein fulgte Haakon, fremgaar tydeligt af Fortsættelsen, naar Sagaen videre fortæller: „Men da han var kommen i Skoven, viste han dem tværs af den Vei, paa hvilken Astrid var“. Thorstein har altsaa fulgt Haakon i Begyndelsen den samme Vei i østlig Retning, som de Flygtende havde taget, men da han kom ind i skoven, har han afveget fra den, idet han formodentlig først har fulgt Haakon den alfare Vei, hvilken antagelig fra Nordvie har ført over Gaarden Arneberg gjennem Romedal, og derfra videre over Odalen til Sverige, medens Astrid med Følge, da de kom ind i Skoven, have taget af til venstre fra denne Vei, og ad de øde og afsidesliggende Strækninger nærmere Svartelven endnu før Dagens Frembrud have naaet sit Skjulested paa Holmen, paa den netop ved den Aarstid oversvømmede Myr. Senere paa Dagen, efterat den første Eftersættelse ikke havde ledet paa noget Spor, har formodentlig den i Sagaerne ogsaa omtalte Eftersøgelse i den omgivende Skov fundet Sted.
En væsentlig Bestyrkelse ligger ogsaa i Sagaernes Beretning, at de Flygtende vadede ud til Holmen, en Omstændighed, der her passer aldeles, og som mere hentyder til en oversvømmet Flade end til en af vore næsten uden Undtagelse dybe Indsøer og Tjærn.
Naar man sammenholder Sagaens Beretning med stedets Beliggenhed og Sikkerhed som Skjulested, saavelsom magtens rimelige sammentræf med Myrens oversvømmelse i Foraaret, synes der ikke at kunne levnes nogen. Tvivl om, at man her maa søge Stedet, hvor Astrid skjulte sig med sin lille Olaf, og ikke paa Akersviksholmerne, for hvilke hverken Sandsynlighed eller Fortællingens Sammenhæng taler.
