Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/399

373

GUVERNÖR PETER ANKER.

Dagen efter kommissoriets modtagelse, 16 September 1796, vare kommissionens medlemmer færdige til at træde sammen. Allerede i de förste forhör bleve de to Hinduer, hvis arrest havde givet den förste anledning til denne sag, uenige og kom op at skændes, da Tambu Setti bebrejdede Mattureja Pulle, at han ikke længere holdt på sit gamle parti, men havde sveget dette af egennyttige grunde, og denne påstod, at Tambu Setti alene talte efter hans fienders indskydelse. Tambu Setti forsikrede, at han aldrig havde tænkt på at forlede nogen til at göre oprör eller römme fra Trankebar, men påstod tillige, at der havde været forfattet klager over den af Anker i 1788 ansatte under-tolk, men at disse vare ham fratagne med trusler om, at det skulde gå ham galt, hvis han beholdt dem. Derimod forklarede Mattureja Pulle, at der aldrig havde været fort nogen klager i pennen, som vare stilede til kongen. At der har været opsat flere klager mod under-tolken, er ikke ganske umueligt; men disse vare i så fald ikke blevne endelig vedtagne og ordentlig affattede. På denne måde kunde måske begge påstande være begrundede. Derimod viste det sig under forhörene aldeles tydeligt, at Sinnapa ikke havde nogen bemyndigelse til at optræde for kasternes formænd, ja at ikke nogen af de for kommissionen indkaldte havde rede på, at han vilde rejse til Köbenhavn, undtagen forsåvidt han ved Tambu Settis afstraffelse havde sagt til en af de omstående, at nu vilde han rejse til Europa med en kaptejn for at fremföre sin klage over disse uretfærdigheder. Men med en påfaldende löjhed undlod kommissionen at stille formelige spörgsmål om dette punkt og kastede derved et slags slör over, hvad der kunde volde dens egne medlemmer nogen ubehagelighed, hvis det blev rigtig oplyst. Ynkeligheden hos de i Trankebar værende Europæere bliver på denne måde næsten lige så stor som hos de to indfödte,