Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/353

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
327
GUVERNÖR PETER ANKER.

at den engelske regering i 1794 har givet en betinget ordre om for et sådant tilfælde at besætte Trankebar og de övrige dansk-norske besiddelser i Indien, noget, hvorom der også var kommet ud et dunkelt rygte, som allerede var nok til at lamme Trankebars handel for længere tid, indtil det viste sig, at ordren ikke blev bragt til udförelse.[1]

Netop samme höst indtraf et lidet tilfælde, der let kunde have fremkaldt alvorlige forviklinger. Englænderne, der erindrede den beredvillighed, hvormed det dansk-asiatiske kompagni under krigen med Tippo tiltrods for sin neutralitet havde ydet deres allierede bistand, fattede mistanke, da et af kompagniets skibe overförte 20 kanoner fra Isle de France, om hvilke man formodede, at de vare bestemte for en fransk kaper. Kommandör Rainier, Chefen for den engelske eskadre, anlöb öjeblikkelig Trankebar og forlangte, at Anker ikke skulde udlevere kanonerne til noget fransk skib. Anker gav öjeblikkelig til svar, at han var fast bestemt på ikke at tillade nogen krænkelse af neutraliteten og fölgelig heller ikke vilde udlevere de omhandlede kanoner. Med dette svar erklærede kommandören sig tilfreds i meget smigrende udtryk,

  1. Herom skriver Anker i sit brev til ökonomi- og kommerce-kollegiet af 31 Januar 1795: „Den danske navigation har lidt stor afbræk i Indien i de sidste 6 måneder i anledning af det udspredte rygte ved de ankomne engelske aviser, som berettede, at en krig mellem Danmark og England var uundgåelig, og da samme har været konfirmeret af de private breve, jeg har fået fra England, og fornemmelig af et, som indlöb först i sidste Oktober, der berettede, at den engelske direktion havde affærdiget ordre til Indien med de under ekspedition liggende skibe, som afgik i Maj, at tage de danske etablissementer i besiddelse, – så har min forfatning på grund deraf været særdeles ubehagelig, indtil collegii brev af 12 April indlöb, eftersom efterretningen, jeg fik, kom fra en hånd, der havde adgang til oplysning. Jeg må altså tro, at dette skridt har virkelig været resolveret, men ved konjunkturernes forandring, forinden kompagniets skibe afgik, er bleven tilbagekaldet.“