Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/234

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
V. C. W. SIBBERNS DAGBOG PAA EIDSVOLD
fra 10de April til 17de Mai 1814.
MEDDELT AF M. BIRKELAND.

Forfatteren af de efterfølgende dagbogs-optegnelser, Valentin Christian Wilhelm Sibbern, mødte i rigsforsamlingen paa Eidsvold sammen med sin broder Henrik Fredrik Arild Sibbern, begge som repræsentanter for de militære afdelinger, de tilhørte. Valentin Sibbern, den ældre broder, født 1779 i Rygge præstegjeld paa Værne kloster, en adelig sædegard, som nu i halvandet århundrede har været i familjen Sibberns besiddelse, var dengang major ved det akershusiske ridende jægerkorps. Fra vuggen af bestemt for den militære stand, der havde været arvelig i familjen, – allerede fire år gammel fik han, som dengang hyppig var Tilfældet med højere stående officierers sønner, sekondløjtnants bestalling, – havde han til den militære opdragelse føjet juridisk uddannelse og i 1802 underkastet sig norsk juridisk examen med bedste karakter. I sit distrikt Smålenene, til hvis største jordegodsejere han hørte, var han ligeså agtet som af sine militære kammerater. Dette forklarer den besynderlige strid, som opstod, idet tvende valgkorporationer gjorde fordring paa, at han skulde repræsentere dem ved rigsforsamlingen paa Eidsvold. Som major mødte han i Christiania den 12te marts 1814 ved det valg, som det akershusiske jægerkorps skulde foretage på en repræsentant til rigsforsamlingen, og blev selv valgt. Ni dage efter, den 21de marts, mødte han som valgmand for Rygge præstegjeld ved valgforsamlingen for Smålenenes amt og blev ogsaa der valgt. På det sidste sted havde han i forvejen gjort forsamlingen opmærksom paa, at han allerede ifølge sine militære kameraters vilje indtog den stilling, som der her var spørgsmål om at kam ham til; men amtmand Sommerhjelm, der bestyrede akten, mente, at han som national og den hele tid hjemmeværende officier med god grund kunde vælges af sin egen bygd, og at denne, når valget foretoges i gyldige former, ikke kunde renoncere på ham, men at korpset i så