Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
197
ARMFELDTS TOG NORDENFJELDS 1718.

bage til fædrelandet og fik ansættelse som kaptein i den finske hær. Han tildrog sig snart opmerksomhed ved sit uforfærdede mod, sin sjeldne raskhed og dygtighed, og hans bedrifter dannede en skjærende modsætning til den feige og uduelige overgeneral Lübeckers hele krigsførelse. Da denne omsider blev afsat, var det efter hele hærene inderlige ønske, at Armfeldt af rigsraadet blev udnævnt til hans eftermand. Han kastede sig nu med sin lille hær mod de overlegne Russer; men det var for silde at standse deres fremtrængen. Efter den tapreste modstand dreves han skridt for skridt tilbage; men under ulykken udfoldede han sine store egenskaber som feltherre. – En samtidig siger om ham, at han „var som skapt och skuren att med distinction göra krig norrut“. I denne ros vil man ikke finde noget overdrevet, naar man tager hensyn til, hvad han havde at overvinde med de yderst sparsomme hjelpemidler, der stod til hans raadighed, og han indtager visselig en høi rang blandt Karl XII’s generaler. Mod de overvundne viste han sig som en skaansom seierherre, og selv fienden talte med beundring om den strenge disciplin, der herskede i hans hær.

Kjernen af hans hær bestod af.resterne af de finske tropper, som nys havde deltaget i Finlands forsvarskamp. De udgjorde nu neppe meget over 5000 mand infanteri og kavalleri. Navnene paa regimenterne og deres førere opregnes af Norberg saaledes:

Af rytteriet:

Det åbo- og björneborglenske regiment under generalmajor Otto Reinhold Yxkull.