rede, og ved sin ankomst til Holland i sommeren 1716 knyttede han paa en gang underhandlinger med England og Rusland og tillige med kong Georgs personlige fiender Jakobiterne, hvem han ved list vilde bevæge til at ophjelpe de svenske finantser og udruste krigsskibe til Sveriges understøttelse. Men saasnart den engelske konge kom under veir med dette, afbrød han disse fredsforhandlinger, idet han lod Görtz og hans medhjelpere arrestere og deres papirer beslaglægge og offentliggjøre. Som bekjendt vakte dette skridt ikke ringe opmerksomhed hos samtiden, og som det senere vil sees, havde det ogsaa et slags betydning for den episode af den store nordiske krig, som her skal fremstilles.
Efter igjen at være kommen paa fri fod vendte Görtz sig med sine underhandlinger til Rusland, hvor czaren paa grund af de forskjellige omstændigheder, der truede hans verk med undergang, gjerne ønskede at slutte fred og forbund med Karl. Kongressen paa Loføen kom istand i mai maaned 1718. Hvorvidt Görtz virkelig haabede at bevæge Karl til at slutte fred med Rusland, eller om det var hans mening senere med større held at kunne gjenoptage forhandlingerne med England, hører ikke hid at besvare. For os har dette fredsmøde kun for saa vidt betydning, at det holdt de to magter England og Danmark i ængstelig spænding og uvirksomhed paa samme tid, som det standsede Russernes fremtrængen saa længe det varede. Karl kunde derfor anvende den hær, der skulde bevogte Ruslands bevægelser, til udførelsen af sine planer.
Thi medens Görtz foretog sine operationer paa poli- 13*
