Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/237

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


fulde Smil mellem Linierne. Men al Rimelighed taler for, at Sønnen, der blev kaldt Nils, har været ægte, thi det var jo først henimod Midten af Marts, at Truid mistede Slottet. Heller ikke blev der nogensinde Tale om andet, end at Sønnen var legitim. Men Marcus vedblev rigtignok som Herre paa Varberg at være sammen med Fruen endnu et halvt Aar efter Barnets Fødsel. En mistænkelig Læser kunde falde paa at hefte sig ved den Hilsen, som nogle af Marcus’s engelske Venner, der havde besøgt ham paa Varberg, siden sendte Fru Gørvel, da dette jo kunde tyde paa Venskab mellem hende og Marcus, og der blev siden ved hans pinlige Forhør særlig forlangt Besked af denne, om hvorfor han tilbageholdt hende o. s. v., men alt dette berettiger dog ingenlunde til at kaste Stænk paa hendes gode Navn og Rygte.[1]

Men imidlertid kunde Marcus Meyer dog tilsidst ikke længere staa sig mod sine Fiender. Greven formaaede ikke at hjælpe ham, thi han var nu selv beleiret i Kjøbenhavn, og den 27de Mai 1536 kunde Truid Ulfstand endelig triumphere. Selv skriver han til sin Fætter Esge Bilde i Bergen: „Da hjalp Gud mig, jeg havde for Varberg Slot 8 Kartover; da 4 slog, gik vort Skyts af, da 12 slog, gik Hul paa Muren, før Sol var nede, ledte de Jernkloder i alle Vraaerne efter Marcus, saa han nødtes til at gaa ud i vore Hænder med hvert Barn, som paa Slottet var. Og da undte Gud mig den Lykke, at jeg fik min Hustru og mine smaa Børn der ud karske og uskadte, og fik jeg ikke saa godt af alt det, jeg mistede paa Slottet, som en Hvid uden min Hustrus Gangklæder“.[2]

  1. Aktstykker til Nordens Historie i Grevefeidens Tid I. S. 527. II. S. 558, 564. Paludan–Müller, Grevens Feide II. S. 331.
  2. Aktst. til Nordens Hist. i Grevefeidens Tid II. S. 285–286.