lighed nærmest Tømmerstokken, medens „viðr“ som collectivt Begreb omfatter alskens Trælast. „Timber oc viðr“ bliver altsaa „Tømmer og Trælast“ i moderne Sprogbrug. Det fremmede Ord „Planker“ synes kun at forekomme meget sjeldent. Det findes i udateret Retterbod No. 61 i N. G. L., III, Side 145,[1] hvor det heder, at „enhver, som stiger over Byens plaunkur eller kryber under dem, skal miste sin Hals“, en Bestemmelse, der som et Led i en Borglov synes at tyde hen paa, at de norske Kjøbstæder af nogen Betydning paa samme Maade som i andre Lande almindeligt i Middelalderen, navnlig i Tyskland og Danmark, have været omgivne af et Palissadeværk af Planker. Selv Gjærder af almindelige Bord, som ere stillede paa Enderne og støttede til Sviller, kaldes endnu fra hin Tid altid „Plankevær “.
Under Navn af „fiatviðja“ forekommer en egen Sort Trælast i et Forløfte af 17de Juni 1340, hvori indestaaes for, at Lodin paa Holte i Bakke Sogn paa Eker til førstkommende 8de September skulde levere Ketil Audunssøn i Kopervik (Drammen) 100 firhugne Sperrer og 6 Tylfter Flatved.[2] Da Flatveden og Sperrerne skulde følges ad og efter Stedsforholdene maatte flødes nedigjennnm Vasdraget, ligger det nær at antage, at ved „Flatved“ maa forstaaes kløvede Bjelker omtrent af samme Udseende som Nutidens Sleepers for Jernbaneanlæg. En anden Conjectur, hvis sandsynlighed heller ikke kan benægtes, er den, at Ordet „fiatviðja“ er at henføre til de svære Gulvplanker fra meget gammel Tid, hvorpaa man har et Exempel i
- ↑ Efter en Oplysning af Hr. Professor G. Storm skal Maurer have paavist, at den citerede Retterbod No. 61 kun er en Privat-Oversættelse af en svensk Gaardsret. Paa Grund heraf bliver det meget tvivlsomt, om man fra samme kan gjøre nogen Slutning med Hensyn til de norske Byers Palissadering.
- ↑ D. N., V, No. 137.
