Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kiler kløvedes langsefter i saa mange Dele, som efter Øjemedet og Materialets Beskaffenhed fandtes hensigtsmæssigt, hvorpaa hver enkelt Del med Øxen blev videre tildannet og afglattet. At man ved langvarige Tiders Brug og Øvelse havde drevet det til en høi Grad af Virtuositet i denne Retning, fremgaar ikke alene af de Levninger, som endnu haves af disse Tilvirkninger, men ogsaa deraf, at de saa kaldte „Huggenbord“ ved Siden af Sagbord kunde holde sig som Udskibningslast lige ned i det 17de Aarhundrede, og dette uagtet Prisen altid var betydelig lavere end paa den sagskaarne Last. I Sverige har Tilvirkningen af „Huggenbord“ mangesteds holdt sig endog lige til ind i nærværende Aarhundrede.[1]

Oldnorskens Benævnelser paa de ved Tømmerstokkens Kløvning tilvirkede Frembringelser ere: borð, borðviðr og fjalir, hvorimod Udtrykket þili, der betegner en Sammensætning af Fjæler, et af Bord sammenføiet Panel eller en Panelingsvæg, paa samme Maade som fili (n.) af fjöl (f.) er dannet af et til det tyske Diele (nederl. Deele) svarende Ord, der ikke findes i Oldnorsk.[2]

Den ældre Gulathings-Lov 306[3] nævner ved Bygning af Landværns-Skib „borð“ i Modsætning til Indtømmeret (innviðir og langviðir), ligesom hvert enkelt Omhvarv i et klinkbygget Fartøi endnu kaldes en „Bordgang“, hvorimod

  1. Sveriges officiela Statistik. Q. Skogväsendet. I, Side 99. Stockholm 1879. Jfr. Dr. G. L. Baden: Udk. t. en Historie af Danmarks og Norges Handel og Næringsv. fra Oldtiden til Nutiden. Khavn. 1806, S. 208. Pontoppidan: Norges naturl. Hist. I, 220. Af Akershus Lehnsregnsk. 1557–1558 fremgaar, at Huggenbord da brugtes til Dørkarmer og slæder (Træskoninger).
  2. Velvillig Meddelelse af Hr. Rector Nygaard. Det nævnte tyske eller nederl. Ord (Dele) blev, som bekjendt, almindelig brugt her i Landet paa 15- og 1600-Tallet, men er igjen forsvundet.
  3. N. G. L., I, S. 100.