Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

country from the early period of the century (13th), and perhaps, although it is not quite clear, at a still earlier term“. Forfatteren paapeger ikke noget samtidigt Vidnesbyrd til Bestyrkelse for denne Anførsel, men opgiver i Almindelighed, at der fra den nævnte Tid findes „talrige Bestillinger“ (numerous orders) for Indkjøb af Bord til Paneling af Værelser. Allerede fra 1242 (26. Henry III.) haves en kongelig ordre om at udbetale en Person et Pengebeløb „pro lambriscatura quam fieri fecit in camera navis nostræ in qua transfretavimus“, uden at det udtrykkelig er sagt, om Panelingen var af norsk eller engelsk Træ. Det maa imidlertid ved Turners Beretning om en „betydelig Indførsel“ i det nævnte Aarhundrede af norske Planker ikke glemmes, at Importen dog kun kan være at sætte i Forbindelse med de Krav, som i Rigmændenes Boliger begyndte at gjøre sig gældende til Paneling af Murvægge, samt at der ikke endnu er Tale om nogen almindelig Anvendelse af Trægulv i engelske Husebygninger, ej heller om Anvendelse af den norske Trælast til Skibsbrug, hvorved en virkelig Efterspørgsel i det Store kunde have gjort sig gjældende.

At den norske Træ-Industri allerede paa 1200–Tallet havde naaet op til et saa fremskredet Standpunct, at den kunde forsyne England med Panelings-Bord, er ogsaa efter andre Vidnesbyrd udenfor al Tvivl. Tunebaaden og Gokstad-Skibet vise, med hvilken Dygtighed man allerede i den graa Oldtid vidste at tildanne Skibsplanker og Skibsmaterialier i det Hele, og fra den christne Tid viser vore Stavekirkers Indredning, at Forædlingen af Trævirket, trods Tidens ufuldkomne Redskaber, stod paa et forholdsvis høit udviklet Standpunct. Tilvirkningen foregik som bekjendt paa den Maade, at Tømmerstokken ved inddrevne