Med Oberbergamtets Dom hverken kunde eller vilde Magister Iver slaa sig til Ro. Han havde ofret saa meget for at komme i Besiddelse af Lesjeverket, at han ogsaa maatte lade Sagen paakjende af høieste Instans; thi nu kunde han allerede øine den Tid, da han vilde være en forarmet Mand. Han indankede derfor sin Sag for Kongen selv, og denne resolverede, at den skulde paadømmes af den Herredag, som var berammet at afholdes paa Akershus i August Maaned 1661.
Endnu før Stevningen til denne var bleven forkyndt for Magister Ivers Modpart, var Regjeringsforandringen af 1660 foregaaet. Til Trods for, at forskjellige Lærde baade ad historisk og juridisk Vei havde søgt at godtgjøre, at Norge var et Arverige, ansaa man det dog for at være af særdeles praktisk Nytte at skaffe Statskupet det norske Folks Sanktion. Ved aabent Brev af 16de November 1660 tillystes derfor en almindelig Hylding at afholdes i Christiania den 27de Mai 1661, hvor samtlige Rigets
