Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/55

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Vores christelige Landslov formelder udi Thingfarbalken 10de Kapitel sidste Vers, at Kongen skal holde hver Mand ædel og uædel ved Norges Lov og Ret og ikke tilstede Nogen imod Loven at forurettes i nogen Maader. Udfarbalkens 1ste Kapitel Norges Konning skal byde over sine Undersaatter efter Loven etc. At vi skal stevnes til Hofsvangs Thingstue i Thotens Fogderi i det Sogn, der Sorenskriveren Peder Anderssøn er boendes, i dend besværligste Tid, som man for Vand og Sne ikke kan fremkomme den lange, farlige og besværlige Vei, og forsømme vore Gaarde at pløie og saa, ja endog lide Hunger og Sult paa Veien for Armods Skyld og der svare til en Løn-Dom, som af Peder Anderssøn skal være given beskreven os uvitterlig, finder vi ikke i Norges Lov. Mens det finder vi udi Thingfarbalkens første Kapitel, at Lagthing udi Oplandet skal holdes den første Tage-Tirsdag (som er fjorten Dage efter Paaske), den anden St. Mortens Aften, hvilket Lagthing udi Mands Minde haver været holdet udi Vangs Sogn paa Hedemarken. Samme Kapitel udi Begyndelsen siger, at Lagthing skal holdes hvert Aar udi hvert Lagsogn paa de bestemte Tider og Steder, som sædvanligt været haver etc. Thingfarbalkens 9de Kapitel sidste Vers siger, at Lagmanden skal ikke holde Thing hjemme i sit Hus, men offentlig paa Lagthinget, ikke skal heller en Lagmand maa dømme i de Sager, som falder i en anden Lagsogn, ikke skal heller nogen stevnes fra sit rette Lagsogn og til anden Lagsogn at lide Dom i nogen Sag, men hver Lagmand skal dømme i de Sager, som i hans Lagsogn forefalder. Naar Hs. Exc. ædle, velbyrdige Hr. Iver Krabbe overveier og betragter saadant, formoder vi underdanigst, at Hs. Exc. ikke paa os fattige Folk her i Gudbrandsdalen, som altid har af yderste Evne, med Liv, Gods og Formue tjent vores naadige Herre og Konge, kan bryde den Ed, som Riddersmænds Mænd og Adelen sværger Kongen, at læse udi Thingfarbalken 11te Kapitel, nemlig holde skal jeg alle dem ogsaa som jeg haver at raade over