søn og det hele Kompagni sig til at holde Thing igjen ved Lys om Natten med nogle Jens Madssøns Anhang, saasom Peder Ekres Folk, og saa uden Vederparternes og Fiskalens Nærværelse skrev efter deres egen Behag; hvor da Laurits Christenssøn mainteneret Kongens Brev, det ved Gud. Knud Frandssøn var ikke den værste til at defendere Jørgen Philipssøns og Jens Madssøns Sag, siddende for Bordenden hos Laurits Christenssøn og protesterede imod Almuen.
Paa Vaage Thingstue, der velbete Peder Anderssøn atter taget Fiskalens Fuldmagt fra hannem; som det ikke kunde have Gjænge, gik Peder Anderssøn og Laurits Christenssøn fra Thingbordet og ikke vilde forhøre Almuens Klager. Til Jens Madssøns Værnething paa Fron, der (saavelsom paa de flere Steder) indstillede Almuen sig betimelig til Thinget, saavelsom Fogden Berild Jenssøn og Fiskalen Christen Jakobssøn, og gik de længe og ventede. Paa det sidste kom Jens Madssøns Tjener Knud Trolssøn med en Seddel fra Sorenskriveren Peder Anderssøn, at Almuen skulde have Hiemlov etc., og fik saa Almuen spurgt, at det hele Selskab og Kompagni havde draget lige fra Isum, Jens Madssøns Residents, som de laa om Natten, og udefter til Ringebo. Jens Madssøn i saa Maader undrømte sin egen Stevning samt de kongelige Stevninger, han var citeret med i samme Sag af Fiskalen, Jørgen Philipssøn i lige Maader, Jens Madssøn kasserede sin egen udgivne Forpligt, in summa de samtlige overtraadte og foragtede Kongl. Majts Brev, det kongl. Raads Resolution saa og Landsloven, siden efter oplagde Raad, angiver og udraaber, at Almuen rebellerede, saa de neppe undkom uden største Livsfare, hvilket var og er en skammelig Løgn; Peder Anderssøns egen Haand og Segl skal bevise det. Havde Almuen rebelleret imod dennem, hvorledes skulde de da bleven af Almuen befordret med mere end 30 Skydsheste paa hvert Skifte frem og tilbage gjennem
