Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/430

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

modtaget Raad af andre. Lidt mistænkelig ser den Bemærkning om Anna Colbjørnsdatters Gjældfrihed ud, da Broderen paastaar, at han for Udgifter til Myndlingen har 814 Rdlr. 20 ß tilgode. For næsten hele Beløbet havde han hendes Erkjendelse. Det kan dog ikke vel antages, at det har været Meningen ved et konfirmeret Testamente at slaa en streg over denne Gjæld.

Stiftsbefalingsmanden fremsendte Testamentet med en kort Fremstilling af Peder Colbjørnsens Brev uden at understøtte hans Ønsker om, at en af Jonas Ramus, Brodersønner maatte blive beskikket til Formynder for Anna Larsdatter, hvilket han selv nu ikke vilde være. Hans Skrivelse meddeler Anna Larsdatters Alder og indeholder derhos den Oplysning om Anna Colbjørnsdatters tredie Søn, Christian Ramus, at han som Student 1713 forlod Kjøbenhavn for at gaa til fremmede Universiteter, og at man siden intet hørte til ham, men at der var Formodning om, at han døde i Hamburg af Pest. Testamentet blev konfirmeret 29de Oktober 1736.

D. T.