Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/427

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

lysende; Stedet laa derhos i Eriksfjord og havde sin egen Kirke.

I den gamle Fortegnelse forekommer det mig uklart, om den anførte Kirke at Harðsteinabergi er at henføre til Einarsfjord eller til Eriksfjord. Henføres den til den senere, hvilket nærmest synes at fremgaa af Ordlyden, da bliver der kun én Kirke i Einarsfjord, Biskopkirken paa Garðar nemlig; men i Igalikofjorden har vi faktisk foruden denne ogsaa den i Kagsiarsuk, ved Fjordens østre Pol, medens der i Tunugdliarfik, der antages for Eriksfjord, alene kjendes én Kirkeruin, i denne Fjords Kagsiarsuk, ved Fjordens vestre Pol. Vistnok findes der langs hele denne Fjords vestside en hel Række mindre Ruinfeldter, hvoraf flere ialfald ikke er nøie undersøgte, saa der forsaavidt endnu kan være skjult en Kirkeruin her; men naar man kun har tre Kirker at fordele paa de to Fjorde, og virkelig har tre Kirkeruiner, da tør man vistnok bekjende sig til den Mening, at det er disse, at hermed den i Fortegnelsen nævnte Kirke at Harðsteinabergi er at henføre til Einarsfjord, hvilket da her vil sige, at Harðsteinaberg er Kagsiarsuk ved Igaliko-Fjordens østre Pol, det Sted, man hidindtil har antaget for at være Garðar. Men heraf følger igjen, at det andet Kagsiarsuk, ved Tunugdliarfik’s vestre Pol, hvor Levningerne af denne Fjords eneste Kirke endnu forefindes, det er Brattahlíð. Om dette Sted udtales i G. h. M. III. S. 824, at det er „en af de skjønneste, om ikke den skjønneste Plads i hele Grønland“.

I Forening med Strøgene paa den anden Side Halvøen, ud mod Sermiliuk-Fjorden, danner Ruinfeldterne her et helt Lag, et tidligere Bygdelag, og der har været Brug opad alle Vasdragene her, helt over Eidet, paa hvis høiere Del de tidligere bebyggede Fjelddale findes, hvorom de mange Ruingrupper her bærer Vidnesbyrd. Beskrivelsen af det specielle Sted Kagsiarsuk med nærmeste omgivelser synes ogsaa meget vel at passe for det gamle Navn efter dettes Betydning.

Kristiania d. 21. 1. 1886.

Herm. M. Schirmer.