Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/425

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Under denne Forudsætning falder det derhos vistnok af sig selv, at Kirken maa have haft en Centralstøpul. Det sees ialfald tydeligt, at en Vest-Støpul har ikke været forhaanden. Derhos oplyses i G. h. M., III, S. 813, at der paa Stedet gaar et Sagn, der formenes støttet til betydelige Mængder her forefundet sammensmeltet Klokkemetal, „at de gamle Nordboer eller „Kablunakkerne“ i Igaliko skulde have haft en saa stor Kirkeklokke, at man i flere Miles Afstand, f. Ex. i Kakortok, kunde høre, naar der ringedes sammen til Gudstjeneste i Igaliko“. Mængden af forefundet Kul i den gjennemrodede Grund viser, at Kirken er ødelagt ved Ild.

Men er alt dette saa, da har vi her for os Levningerne af en Kirke, der var dannet ganske som de øvrige Biskopkirker, hvis Form vi hidindtil nøiere kjender inden det tidligere norske Riges Grændser og Nidaros Diöcese, alene St. Svithun i Stavanger undtagen, idet denne Kirke mangler Vinger og har sin Støpul foran vestre Gavl. Biskopkirkerne i Nidaros, Oslo, paa Hamar, i Kirkevaag og paa Jona[1] har alle denne Skabning, om de end er større end den grønlandske Kirke, den paa Jona forsaavidt undtagen, som denne maaler netop 112 Fod i Længde; den er imidlertid bredere end Kirken i Igaliko over Vingerne. Der er derhos, saavidt mig bekjendt, ingen af vore øvrige ca. 200 helt eller delvis levnede middelalderlige Stenkirker, der har denne fuldstændige Dannelse: Skib med Omgange, Vinger, Centralstøpul og Kor. Det er imidlertid meget muligt, at nogle af de forsvundne Kirker kan have været saaledes skabt, uagtet de ikke var Biskopkirker. Det var ialfald meget almindeligt, særligt ved rigere Abbedier og Klostre, at tage Forbillede fra Biskopkirkerne, inden hele den Bygningskulturkreds, som vi dengang tilhørte. Noget tilsvarende finder vi ved flere af vore gamle Klosterruiner, og det var muligvis ogsaa Tilfælde ved enkelte af de større Bykirker.

Vil man nu ikke forudsætte, at af de 10 grønlandske

  1. Skibet ved denne Kirke mangler dog Omgange; det senere udvidede Kor har en enkelt saadan, paa søndre Side.