Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/424

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

tales om denne Ruin, fremgaar heraf følgende: Den var en Korskirke med et Skib af ca. 40 Fods Bredde og 58 Fods Længde. Hertil slutter sig Vinger, der bar en Bredde af ca. 27 Fod, men kun et Fremspring foran Skibet. af 4 Fod til hver Side, idet Kirken maaler 48 Fod over Vingerne – alt udvendige Maal. Hvad Koret angaar, der slutter sig til Vingerne, da er dets Dannelse uklar. I G. h. M. er Ruinens hele Længde angivet til 88 Fod, og overensstemmende hermed er der i Situationsplanen indlagt et kun 3 Fod fremspringende, retliniet afsluttet Kor, og af Bredde tilsvarende Vingernes. I Expeditionens Beretning (se H. 6, S. III) udtales imidlertid: „Udbygningerne i Koret ere meget utydelige, ligeledes Gjerdet om Kirken“ . Det maa vistnok ogsaa antages, at Kirken, der i Skib og Vinger viser en fuldkommen normal Form, tillige har besiddet et normalt dannet Kor, og at Kirkegaardsmuren følgelig paa østsiden har ligget i noget større Afstand fra Kirken end angivet paa Situationsplanen, (se G. h. M., III, Pl. VI), saa at Kirken har havt en samlet Længde af ca. 112 Fod, hvis Koret var retvinklet afsluttet, noget mere, hvis det havde en Absis. Der findes dog ret øst for Kirken og ganske nær den Ruiner af en større selvstændig Bygning, der stiller sig hindrende i Veien for Antagelsen af den senere Konfiguration.

At Skibet skulde være udelt, tror jeg maa betvivles ligeoverfor Kirkens hele Dannelse. Det maa rimeligvis have været tredelt med Hovedskib af Vingernes og Korets Bredde og Omgange til begge Sider, adskilte fra skibet ved Pilarer, altsaa basilikadannet. Fundamenter af disse Pilarer maatte for Tilfælde helt eller delvis kunne paavises, om det end oplyses, (se G. h. M., III, S. 813), at her har været stærkt gravet og rumsteret. Det udtales sammesteds S. 812: „men det er vel muligt, at de Dele, der danner Korsets Arme, ere senere tilbyggede“. Jeg skulde være tilbøielig til at betvivle dette, eftersom det tillige oplyses, at der i Grunden, under den under denne Forudsætning antagne Altarplads, er fundet en Begravelse. Under Altaret begrov man ikke, men vel foran Altaret, og Altarpladsen er saaledes utvivlsomt at søge længere øst.