Med dette Ruinfeldt befatter Expeditionens Beretning sig
kun forbigaaende, idet der henvises til den ganske omfattende
Beskrivelse, der findes i Grønlands historiske Mindesmærker,
III, S. 795 flg.
Expeditionen sees ogsaa her at have holdt sig til den ældre Stedsbetegnelse. Mellem Ruinfeldtet og Fjorden ligger endel Knauser, hvoraf den ene er ca. 900 Fod lang, ca. 200 Fod bred og hæver sig ca. 20 Fod over det ellers ganske flade Terrain. Mod østre Væg af denne Knaus var bygget et Hus, hvis ene Side dannes af Skrænten. Denne Knaus har man betegnet som det gamle Brattahlíð, uagtet det jo vides, at Brattahlið laa i Eriksfjord, ikke i Einarsfjord.
Foruden fra mange andre Sagasteder vides det ogsaa af Flatøbogens Fortegnelse over Grønlands Kirker,[1] optaget i Grønl. hist. Mindesm. III, s. 246, at í Görðum var Biskopstolen med Biskopkirken. Det vides sammesteds fra, at i Brattahlíð var der ogsaa en Kirke.
Expeditionen har ialt undersøgt 5 Kirkeruiner, i Ikigait, Kakortok, Kagsiarsuk ved Igalikofjordens østre Pol, i Igaliko samt i Kagsiarsuk ved Tunugdliarfiks vestre Pol.[2] Ved alle disse Kirkeruiner er ogsaa Kirkegaardsmurens Ruiner bevaret, og i alle Kirkegaarde er fundet Begravelser, oftest talrige.
Af de undersøgte Kirker viser de fire, i Ikigait, Kokartok, Kagsiarsuk i Igalikofjorden og i Kagsiarsuk i Tunugdliarfik ganske samme Grundform: kun en Rektangel, uden noget særligt frembygget Kor. De er ogsaa alle paa det nærmeste af samme Størrelse: 23 til 30 Fod brede og 48–52 Fod lange, alt udvendigt maalt, og hvilket altsaa synes at have været den kurrente Form og størrelse for de Grønlandske Kirker. Herfra danner Kirken i Igaliko en paafaldende Undtagelse.
Naar man sammenholder Beskrivelsen i Grønl. hist. Mindesm., Situationsplanen, der ledsager denne Beskrivelse, og tillige bemærker, hvad der i Expeditionens Beretning ud-
