Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/410

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

spiciis Christiani regis Daniæ“ synes snarere foranlediget ved Tanken om de paa Christian IV’s Tid og efter hans Initiativ foretagne Reiser til Grønland (1605–7) eller ind i Hudsonsbugten (1619–20), end at Forfatteren skulde have tænkt paa Christian I eller overhovedet have vidst, at Danmark i 1476 havde en Christian til Konge. Ændringen „Scolvus“ til „Scolnus“ tør ganske vist betragtes som en Trykfeil. Men netop denne Trykfeil har i nyere Tid forledet den polske Geograf Lelewel til at vindicere Johannes Scolvus og hans Opdagelsesreise for Polen.[1] Lelewel kjendte ingen ældre Beretning end Georg Horns, men antog denne for paalide1ig. I „Scolnus“ saa han da et polsk Familienavn „Szkolny“, hvilket han oversatte „fra Kolno“. Rigtignok gjorde han ikke engang Forsøg paa at eftervise denne „Johannes fra Kolno“ som en historisk Person, men nøiede sig med at paastaa, at „Sømænd“ fra Kolno – Kolno er en liden By inde i Masovien i Nordost for Warschau, nær Grænsen af Østpreussen – ofte gik i Danzigs Tjeneste og saaledes let kunde komme til Danmark eller Norge; men i nordiske Kilder findes intet – absolut intet – om Søreiser til Grønland eller nærliggende Lande under Christian d. 1ste, ligesom det ogsaa vilde være i høieste Grad besynderligt, at den dansk-norske Konge skulde søge til Polen for at finde Sømænd. Lelewel’s Mening maa derfor falde bort ved Siden af de ældre Beretninger om Søfarerens Navn og Nationalitet.

Kristiania i April 1886.
  1. Lelewel, Geographie du moyen âge, t. IV. p. 106.