islandske Stedsnavn „Vestrabord“ gjenfindes paa Zeni-Kartet under den videre forvanskede Form Votrabor, at Hanafior sinus (Havnefjord) gjenfindes som Anaford, Roeck (Reykjanes) som Rok, og man kan vel ogsaa tillægge, at Munken søndenfor Færøerne (prope insulam Farensem, II. c. 5) gjenfindes som Monaco søndenfor Frisland. Et nyt Laan fra Olaus Magnus finder jeg hos Gerhard Mercator (1569), der har optaget fra Zeni-Kartet dettes „Frisland“ og „Engroneland“, men dog alligevel finder Plads til endnu et Grønland. I Nordvest for Engroneland oppe ved 73°–77° N. B. sees en hjerteformet stor Ø med Spids mod Syd og Paaskriften „Groelant insula, cujus incolæ Suedi sunt origine.“[1] At ogsaa dette stammer fra Olaus Magnus, fremgaar af det ellers uforstaaelige „Suedi“, thi Olaus Magnus bruger netop hyppigt „Svensker“ i Betydning af Scandinaver, altsaa for Svensker og Nordmænd. Et yderligere Laan fra Olaus Magnus finder jeg endelig i det engelske Kart fra 1582, som gaar under Michal Lok’s Navn;[2] her vil man finde Grønland i dets bekjendte Halvøform ikke mindre end 3 Gange: først paa rette Sted mellem 60° og 65° under Navnet Frisland, derpaa lige nordenfor fra c. 67° til c. 75° N. B. under Navnet Groenland med Tillægget V. Azene 1380 og endelig i Nordvest herfra under c. 72°–78° med Paaskriften Jac. Scolvus Groetland. Det første af disse er jo det virkelige Grønland, saaledes som det blev observeret af Frobisher 1576, der dog antog det for Zeniernes „Frisland“; det andet er Zeniernes Engroneland, og det tredie er det samme som Mercators Groeland, men, som Navnet Jac. Scolvus viser, laant fra en ældre Kilde. Alle disse enkelte
