Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/402

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
392
GUSTAV STORM.

China (!). Olaus Gothus fortalte mig meget om dette Land og den Seilads“.[1]1 Gomera talte med Olaus Magnus „i Bologna og i Venezia“, altsaa rimeligvis i de Aar, da Olaus var tilstede ved Conciliet i Bologna (det fra Trient i 1546 forflyttede), før han drog til Rom 1549. Her har vi saaledes det sidste Tidspunkt innen hvilken Juan Scolvo’s Søfart skulde være foregaaet Nærmere synes vi saaledes ikke ad denne Vei at kunne komme, end at den er skeet efter 1492 og f ør e. 1546, og vistnok nærmere det første end det sidste Aar.

Navnet „Labrador“ er som bekjendt flertydigt. Det Land, som Caspar Cortereal saa i 1500, er utvivlsomt Grønland; det sees af Cantinos Kart af 1503,[2] hvor Grønlands Sydspids med Landets Halvøform er tydeligt afbildet, og det bekræftes af et andet gammelt portugisisk Kart fra c. 1504, der giver den samme karakteristiske Sydspids og ovenikjøbet giver denne et Navn, som ganske svarer til Skildringerne af Ismasserne om „Cap Farvel“: Cabo de mirame e lexame, „det Forbjerg, som man ser og flygter fra“;[3] og paa begge Karter har vi desuden Island i Nordøst og Newfoundland (Terra de Corte Real) i Sydvest. Men man behøver ikke at gaa længer end til de følgende portugisiske Karter for at se, at Forholdet snart forvirres. Den Havarm, som paa de to foregaaende Karter sees mellem „Labrador“ og „Terra Cortereal“, svinder efterhaanden ind, Landene nærmes mere og mere mod

  1. Denne Beretning synes kun at være en Udvidelse af Fortællingen om Joh. Scolvus, thi Olaus Magnus satte jo Grønland ved 85° N. B. og altsaa nær Nordpolen, saa det maatte for ham være let at lade Nordmændene seile videre frem paa den anden Side direkte til China.
  2. Trykt som Tillæg til Harrisse, Les Cortereal (1883).
  3. Se Kunstmanns Atlas zur Entdeckungsgeschiehte Americas, Bl. III og Reductionen hos Kohl, History of the discovery of Maine, I. p. 174.