Land han havde drevet Handel fra sin Ungdom af – paa Kongens, Henrik VII’s, Bekostning, som ønskede at drive Handel med Krydderi-Landene ligesom Kongen af Portugal. Andre siger, det var paa egen Bekostning. Og at han lovede Kong Henrik at drage nordenom til Catayo (ɔ: China) og hente Krydderier derfra paa mindre Tid end Portugiserne (brugte) søndenom. Han reiste ogsaa for at undersøge, om „Indien“ var skikket til Bebyggelse. Han havde med sig 300 Mand og drog rundt Islandia ovenfor (ɔ: nordenfor) Cabo del Labrador, og han naaede lige op til 58 Grader, skjønt han siger meget mere, idet han fortæller, at der i Juli Maaned var saa koldt og (slige svære) Isstykker, at han ikke vovede at trænge længere frem. Dagene var meget lange og næsten uden Nat, og Nætterne meget lyse. Sikkert er det, at under 60 Grader er Dagene 18 Timer lange. Da nu Gaboto saa, hvor koldt og underligt Landet var, seilede han omkring det mod Vest, og efter at have hvilt sig ud i Bacallaos seilede han langs Kysten indtil den 38te Grad. Derfra vendte han tilbage til England.
Britter og Danske har ogsaa reist til Bacallaos; og Franskmanden Jaques Cartier var der to Gange med 3 Galioner, første Gang Aar 34, anden Gang Aar 35. Og han undersøgte Landet, om det var skikket til at bebygges, fra 45 Grader til 51. Man fortæller, at de nu bebygger der, eller at de vil gjøre det, da det er et ligesaa godt Land som Frankrige, og det er jo fælles Eiendom; dog specielt dens, som først besætter det.
Medens Gomeras Skildring af Island og Grønland er
ligefrem Oversættelse af Olaus Magnus’s Nordens Beskrivelse
fra 1539,[1] stamme Beretningerne om Farterne til
„Labrador“ og „Bacallaos“ i det væsentlige fra Petrus
Martyr og Oviedo, men er dog temmelig overarbeidede.
Den almindelige Paastand, at Castiljanerne kom først til
disse Egne, er som bekjendt uhistorisk og støttes ikke af
- ↑ Se i Baseler-Udgaven fra 1567 det første Stykke, som har Overskriften „Ad Lector em“.
