litet for Skib eller Ladning, hvor det med eller uden Skin af Sandhed kunde paaskydes, at Tilførselen gjaldt et fiendtligt Land. Paa Grund af at Fartøiernes Bestemmelsessted endnu kun ganske undtagelsesvis findes opgivet i Toldregnskaberne fra 1500-Tallets Slutning, er det ikke muligt endog tilnærmelsesvis at anslaa Omfanget af den norske Trælast-Udskibning til Spanien, men saadan Fart findes dog leilighedsvis udtrykkelig nævnt, ligesom det i denne Henseende er paafaldende, at Hanseaterne ved denne Tid fra vore østlandske Havne med engang paabegynde en Trælast-Udskibning med Fartøier af en ganske usædvanlig Drægtighed, hvilket neppe kan betyde andet, end at disse Fartøier udgik til fjærnere Farvande og rigere Marked, end tidligere havde været Tilfældet, og Bestemmelsesstedet kan da i Almindelighed neppe have været noget andet end Spanien og Portugal, hvor hollandske Fartøier ikke længer i Almindelighed bleve modtagne.[1] Fra Langesunds-Fjorden udløb saaledes i 1586, altsaa netop paa den Tid, den store Armada udrustedes, blandt en Mængde andre Fartøier sex i Lübeck, Rostock og Wismar hjemmehørende Trælastdragere med en gjennemsnitlig Drægtighed af omtrent 190 Læster, Skibe, der i hine Dage forholdsvis vare meget sjeldnere end 1000-Tons Ocean-Dampere nutildags. At hindre deslige Ladningers Ankomst til de spanske Orlogs-Havne maatte naturligen være af største Interesse baade for Hollænderne og Englænderne, hvorfor Dronning Elisabeth i Overensstemmelse dermed opstillede Instructionerne for de Krydsere, der paa Havet skulde gjøre hen-
- ↑ I Bergens Told-Regnskab for 1597–98 findes, mærkeligt nok, flere hollandske Skibe udklarerede til Spanien: „Tre Konger“ fra Enckhuysen med 2000 Deler, „Den brabandtske Dans“ fra Aggerschlott med 1300 Deler o. s. v., men dette maa have beroet paa særskilt „Pasbord“ eller anden Dispensation, som nu ikke kjendes, men vel for gode Ord og Penge var at faa hos Regjeringen i Brüssel.
