Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/389

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
379
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

Udførsels-Varer end Trælast vedbleve derimod ogsaa efter det her omhandlede Tidspunct de gamle sædvansmæssige Forskjelligheder i Toldbehandlingen fremdeles at være gjældende, ligesom ogsaa den gamle Regel, at kun Fremmede vare toldpligtige, for disse Vareclasser indtil videre opretholdtes. Men den med Hensyn til Landets store og ledende Udførsels-Artikel Trælast foretagne Forandring blev snart Forbilledet for en lignende gavnlig Lov-Reform ogsaa med Hensyn til de øvrige Classer af Landets Udskibningsvarer.

Et almindeligt Overblik over Handelens og Søfartens ydre Vilkaar i Europa gjennem det halve Aarhundrede, der ligger mellem 1570 og 1620, synes ved første Øiekast at lede til den Antagelse, at Omsætningen mellem Nationerne maatte hensygne eller ganske ophøre under al den Voldsomhed og Krigsuro, hvoraf Europa var hjemsøgt gjennem den allerstørste CDel af det nævnte Tidsrum. Spørgsmaalet om, hvorledes det var muligt, at Handel og Søfart i denne Periode, saa langt fra at være i Tilbagegang, tvertimod tog et Opsving, der for de nordiske Farvande danner Indledningen til den internationale Omsætning i moderne Forstand, bliver tilsyneladende saa meget vanskeligere at løse, som den Kamp, der havde reist sig om fri Religions-Øvelse, efter Forholdenes Medfør under sin videre Udvikling tillige blev en Kamp om Herredømmet paa Havet. De mere opsigtvækkende Begivenheder i denne Kamp slutte sig til Udrustningen af de store spanske Armadaer og til de mindre Flaader, det spanske Monarchis Modstandere formaaede at udsende, men til daglig førtes Kampen af Kapere og Sørøvere, mellem hvilke tvende Classer der i Almindelighed ikke herskede stor Forskjel. Dette Uvæsen skrev sig, forsaavidt det i 1500-Tallets sidste Fjerdedel begyndte at foregaa i større Stil, oprindelig fra Eng-