for paavist af Akershus Lehns-Regnskaber for 1557–58 og 1560–61 foregik Opkrævningen af Trælast-Tolden endnu dengang ganske summarisk, eftersom Skibet, hvormed Lasten udførtes, indgik under de almindelige Navne paa større eller mindre Fartøier (Mærsskibe, Kreyere, Boyere o. s. v.), medens der dog vistnok tidligt er gjort en Undtagelse med Hensyn til Deler. Fra Tiden mellem 1568 og 1571, altsaa omkring den nordiske Syvaars-Krigs Slutning, haves i Rigsarchivet tvende Optegnelser om Toldopkrævningen i Akershus og Tunsberg Lehn, der vise, at Styrelsen under Krigen i høi Grad har maattet hjælpe paa Stats-Indtægterne ved at anspænde den norske Trælasttold.[1] Denne sees her omgjort til en Værditold, der skulde opkræves med en halv Daler pr. 4 Dalers Værdi. Dette var ganske vist en i Forhold til tidligere Tider excessiv Udførsels-Told, hvis Paabud ene kunde forsvares af Krigsforholdene, ligesom den heller ikke synes at have undgaaet Paatale fra Hollændernes Side, idet det maaske er denne Toldsats, hvortil tsigtes i en kongelig Befaling af 9de Juni 1568 til Indehaverne af de norske Hovedlehn, hvori, efter Forestilling fra „Gubernatoren i Nederlandene Hertog von Alba“, forordnes, at den nye Told, som er paalagt Kongen af Hispaniens Undersaatter i Norge, skal være afskaffet. Værditolden holdt sig tildels ogsaa efter Krigens Afslutning, men Uoverensstemmelserne i Opkrævningen, selv paa nærliggende Steder, ere fremdeles omtrent de samme som tidligere, saa at Tolden i Bratsberg Lehns-Regnskab for 1585 er opkrævet efter Tylft eller Stykketal, medens den samtidigt i Tunsberg Lehn gjennemgaaende er opkrævet med 3§ pCt. af Værdien. Det første større Tiltag til at gjøre en Ende paa disse Misligheder skriver sig fra en under For-
- ↑ Afskrift fra det kgl. Danske Geheime-Archiv: Norske Saml., IV. Afd., Fasc. 2, No. 1.
