Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/375

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
365
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

at Udskibningen i denne Henseende endog kappedes med de største Exportpladser i det Søndenfjeldske.


Den Trævare, Hollænderne altid fortrinsvis har søgt i Norge, er Granen. Som bekjendt slipper Granen i Lister Fogderi og tager ikke igjen ved før i Søndre Trondhjems Amt, og des villigere have vistnok Hollænderne fra gammel Tid af været til at lade Scotter og Englændere beholde deres gamle Forsynings-Marked i Ryfylke og paa Søndhordland. Som Fragtfarere for andre Nationer hentede Hollænderne ogsaa en stor Del Furulast, men brede Granbord og Granbjelker, som de opskare paa sine Vindmøller, har altid været den Last, de særlig søgte for sit hjemlige Forbrug. Et Amsterdamer-Skrift om Skibsbygning fra 1671, men hvis Oplysninger i den her omhandlede Henseende dog synes at stamme fra en meget tidligere Periode,[1] egner et helt Afsnit til Opregning og Gjennemgaaelse af de Steder i Norge, hvorfra det hollandske Skibsbyggeri hentede sin Forsyning af Træmateriale. Der er her kun Tale om det Søndenfjeldske til og med Mundingen af de Christianssandske Vasdrag (Flekkerø). Langesunds- og Kobberviks-Bjælkerne ere opførte med de største Dimensioner (27 à 30 Fods), og man har saaledes ogsaa heri en Forklaring paa den Omstændighed, at de sværeste Trælastdragere just søgte hen til disse tvende Fjordtracter. Om den skaarne Last heder det blandt andet,

  1. Witsen: De Scheepbouw. Amst. 1671 fol. Drammens-Bjælker kaldes i samme Skrift endnu „Kooperwyksche Balken“. Christiania og Christianssand nævnes ikke, hvorimod der handles om Anslo og Flekkerø. Optegnelsen skriver sig saaledes vistnok oprindelig fra 1600-Tallets første Fjerdedel. Afsnittets Overskrift er: „Byzondere toestant van het Noortshout“. Værket har velvilligen været Forfatteren udlaant fra det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn.