Obersten paa Søndmøre havde kapret et Skib fra St. Andrews og et andet fra Husum, hvilke begge sandsynligvis havde søgt derind for at hente Trælast. Om Afskiberne og de forskjellige Lastepladse i Lehnene Nordenfjelds faar man af de her gjennemgaaede Regnskaber i Almindelighed kun ringe Besked. I Romsdal nævnes som Udskibningssteder Hammersund eller Hammersvog, men i Særdeleshed Molde, der særlig kaldes „Ladesteden“ og paa en Maade, som gjør det sandsynligt, at Toldopkrævningen allerede da (1604–5) har foregaaet paa dette Sted. De ovenfor givne statistiske Sammendrag vise med Hensyn til Trælastskibningens Omfang, at Romsdal fra først af (1606–7) har været langt forud for Nordmøre, men at Forholdet i Løbet af et Snes Aar har vendt sig om. Nordmøre har antagelig haft en rigere Skovbestand, maaske ogsaa bedre Leilighed for Anlæg af Sagbrug.
Efter alt det foreliggende maa man slutte, at den store og almindelige Trang til Træmateriale i Udlandet indtil henimod Slutningen af 1500-Tallet har ladet sig tilfredsstille ved Skibningen fra det Søndenfjeldske, men at det under den overordentlig stærkt fremadskridende Handels-Udvikling i det sidste Decennium af 1500-Tallet har vist sig nødvendigt for Hollænderne ogsaa at søge hen til de fjærnere Dele af Norge for at finde de for det stigende Europæiske Forbrug udfordrende Quanta. At det især var skaaren Last, som det udenlandske Marked da tiltrængte, viser sig af den næsten rivende Hurtighed, hvormed Sagbrugs-Virksomheden paa denne Tid maa have udviklet sig paa de forholdsvis nye Productions-Markeder i Romsdal og paa Nordmøre, saa at der sammestedsfra tilsidst næsten ikke udførtes andet Trævirke end Sagbord og Deler, og det i saa store Quanta,
