| Aar. | Antallet af udexpederede Fartøier. | Drægtighed. (Læster). | Udførte Deler og Sagborg. (Tylfter). |
| 1612–13 | 2 | 150 | 750 |
| 1614–15 | 2 | 80 | 370 |
| 1616–17 | 2 | 120 | 500 |
For Namdals Lehn kjendes af Regnskaberne kun en Udexpedition til Udlandet i de nævnte Aar, nemlig et Enkhuyser-Skib paa 40 Læster, der i 1616–17 lastedes med „Redskabet af et stort Skib, som forgangen Aar var bleven“.[1] Fartøier, der vare indkomne til Trondhjems By, sees jævnlig at udløbe til Nordmøre for at indtage Trælast, og i saa Henseende stod altsaa dette District omtrent i samme Forhold til Trondhjem som Søndhordland og Ryfylke i Forhold til Bergen og Stavanger. En enkelt Lastning sees at have foregaaet ved Rein, men ogsaa den maatte til Nordmøre for at fuldgjøres. Til Hr. Michel paa Hevne udgik et Fartøi for at faa den Ladning, det ikke kunde faa i Staden. Overhovedet vare omtrent ved den Tid, hvorom her handles, Sognepræsterne i Hevne og i Aure de største Exporteurer Nordenfjelds, saa at endog Farvandene deromkring paa de gamle hollandske Søkarter skulle være mærkede med: „Hr. Michel op Hevn“ og „Hr. Christen op Oure“. Den sidste sees af Regnskaberne ogsaa at have drevet Handel med Fiskevarer, som han i egen Jægt sendte til Bergen.
- ↑ Endnu i 1661 erlagdes ingen Sagskat (Sagtiende) i Namdals Fogderi. Saml. t. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 26.
