af 15 Læster pr. Fartøi, medens de mindste af dem gaa ned lige til 8 og 6 Læster. For et Fartøi paa 6 Læster er det endog tilføiet, at det var „smale“ Læster, et Udtryk man i hine Tider ikke sjelden støder paa, især hvor der handles om scotske Forholde.[1] De hollandske og engelske Fartøier, der ankom, vare derimod af større Drægtighed. I Regnskabet 1597–98 er Drægtigheden kun opgivet for 3 Fartøier af hollandsk og engelsk Nationalitet, og disse ere paa 40, 50 og 80 Læster, medens Gjennemsnits-Drægtigheden for 9 Fartøier af de samme Nationaliteter i 1599–1600 udgjør mellem 54 og 55 Læster. De almindelige Hanseatiske Bergenfarere have neppe været over 25–35 Læster, maaske nærmere det første Tal end det sidste. At Hanseaterne for længere Reiser og grovere Last undtagelsesvis havde betydeligt større Fartøier, fremgaar af Bergens Told-Regnskab for 1597–98, hvor der ved et Hamburger-Skib leilighedsvis er tilføiet, at det var „ungeferlig 80 Lester“. Skibet var fragtet af Johan Windelcken, Borger og Indvaaner i Bergen, med en Ladning Deler fra Søndmøre til Dippen (Dieppe), hvilket er det eneste Bidrag, som Regnskaberne yde med Hensyn til Trælast-Udskibningen paa Kyststrækningen mellem Søndhordland og Romsdal.
Bergens Told-Regnskaber for de første Decennier af 1600-Tallet vise, at Stadens Udførsel af Trælast fremdeles har været i jævnt Stigende, hvilket navnlig gjælder Exporten til Spanien, der i hine Dage af nærliggende Grunde
- ↑ Jfr. N. Samlinger, I. Side 328 og den der indtagne Dom af 18de Sept. 1593 om Læstedrægtigheds Beregning („xxx smale lester – regnett xij tønner i lesten“.) Om For-sendelse af en Trælastladning i Consignation til Amsterdam fra Bergen se sammesteds en Dom af 29de August 1592.
