den seilende Kjøbmand. Efter senere Tiders Forholde skulde man paa Forhaand være tilbøielig til at antage, at de større Handlende, der selv eiede Skibe, navnlig ud- førte forædlet Last, tilvirket paa deres egne Sagbrug, men dette viser sig ikke at have været Tilfældet. Borgernes egne Skibe sees tvertimod i Almindelighed at have indtaget Rundlast (Sparrer) og med denne at have været sendte over til Holland. .Dette staar vistnok i nær Forbindelse med den Omstændighed, at det endnu ved denne Tid næsten ligesaa godt var Hvermands Forretning paa Landet i et eller andet nærliggende Aaløb at have en liden Delesag, som det i Kjøbstæderne var Hvermands Sag til Udførsel at afkjøbe Bonden de smaa Delelæs, han kom tilbys med, og som han der paa aabent Torv holdt tilfals for hvemsomhelst, der maatte give ham en rimelig Pris. Derhos var den Tid endnu ikke kommet for det begyndende By-Patriciat, at det kunde eller turde byde sig op mod de mægtigere Adelsmænd, hvor det gjaldt at erhverve større Jord-Eiendomme med dertil hørende Samling af Fossefald og Sagbrug. Selv de mest formuende Kjøbstad-Borgere vare ved Begyndelsen af 1600-Tallet ikke naaede længere frem end til at kjøbe mindre Skovstrækninger og til i noget større Omfang end tidligere at gjøre Indkjøb hos Bønderne af Hollands-Last og Deler. Det er først ved Midten af 1600-Tallet og navnlig efter Adelens Fald og Souverainetetens Indførelse, at de mere formuende Byborgere findes som Eiere af de større Brug ved Glommens og Drams-Elvens nedre Løb eller andensteds, hvor der var Anledning til at drive en omfattende Sagbrugs-Virksomhed, medens samtidigt Mængden af de smaa Bondesager paa Grund af Skovenes Udhugst i Nedlandet ikke mindre end paa Grund af, at Eierne manglede Udskib-
