Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/350

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
340
L. J. VOGT.

oplyser, som allerede forhen paapeget, intet om Skibningen i Byens egne Skibe, men denne har i ethvert Fald været ubetydelig i Sammenligning med Tiden ved Aarhundredets Slutning. Ikke mindre oplysende om de Fremskridt, Oslo gjorde i dette Tidsrum, er det, at Stadens Udførsel af skaaren Last (Sagdeler) i 1560–61 i det Hele kun udgjorde 1,025 Tylfter, medens den i 1609–10 udgjorde 7,453 Tylfter alene i fremmede Skibe, hvilket Tal i 1611–12 vil sees at være steget til 8,196 Tylfter. Uagtet de quantitativt store Fremskridt vedligeholdt dog Stadens Trælasthandel endnu i Begyndelsen af 1600-Tallet sit gamle, fra Middelalderen nedarvede Tilsnit. Paa Grund af den fri Udførselsret, der tilkom alle Kjøbstadens Indbyggere, deltog ogsaa en stor og blandet Skare af disse i Udskibningen af den skaarne Last. Alle vare her lige, fra Bispen og Canceleren ned til Paul Vognmand og Henrik Glarmester, saa at det Hele fuldstændig faar Udseende af en Detailhandel. Stadens 2 Borgermestere ere dog blandt de største Dele-Udskibere, ligesom den ene af disse ogsaa .eiede stedets største Skib, St. Oluf, paa 100 Læster. De gamle aristocratiske By-Traditioner levede overhovedet endnu igjen, omend under nye Former; kun Kjøbstadens mest formuende Handelsmænd kunde blive Borgermestere eller Raadmænd, og Patriciatet var netop ved denne Tid atter i fuld Gang med at consolidere sig gjennem Giftermaal og socialt Sammenhold. Disse mere formuende Borgere eiede enkeltvis eller i Compagni Stedets Handelsflaade og forsendte i egne Skibe sin Trælast til sine Forbindelser i Udlandet, hvorigjennem de langt kunde overfiøie den Mængde Smaahandlere, der havde sine uanseelige Delestabler staaende langs Gaden nærmest ved Havnen og derfra udbød dem til de fremmede Skippere eller