Trælast-Export for Aaret 1528. Om der saa tidligt har været nogen Skibning fra disse Kjøbstæder, tør denne uden Betænkelighed forudsættes at have været saa ubetydelig, at den maa ansees jævngod med intet. Maaske har Forholdet stillet sig noget bedre for den 4de østlandske Kjøbstad, Skien, for hvilken man imidlertid ikke har noget særskilt Told-Regnskab levnet, idet dens Export indgaar under det samlede Bratsberg Lehn. Det mest betegnende Træk i den opstillede Tabels almindelige Physiognomi er Modsætningen mellem Landdistricternes stærke og Kjøbstædernes næsten umærkelige Fremskridt i Tidsrummet 1528–1560, medens Fremadskridningen i Tidsrummet mellem 1560 og Begyndelsen af 1600-Tallet ubetinget er til Kjøbstædemes Fordel. Modsætningen mellem den første og sidste Halvdel af 1500-Tallet er overhovedet for Kjøbstædernes Vedkommende saa stærk, at det neppe uden Grund vil kunne siges statistisk godtgjort, at vore østlandske Kjøbstæder gjennem Trælasthandelen i Tidsrummet mellem 1560 og 1600 fik et mercantilt-economisk Grundlag, som de aldrig tidligere havde eiet, og som ene var istand til at skabe et Borgerskab og senere en Borgerstand, saaledes som allerede foran er omhandlet i Indledningen til nærværende Afsnit. I Rubriken for Oslo er efter Told-Regnskabet for 1609–10 opført 128 udgaaende Ladninger med en samlet Drægtighed af 5,798 Læster imod resp. 20 Fartøier og 631 Læster i 1560–61. Modsætningen mellem før og senere taler her for sig selv, men de opstillede Talstørrelser give dog ikke noget sandt Billede, medmindre der tilføies, at næsten Halvparten af Ladningerne fra Oslo i Aaret 1609–10 udgik i Byborgernes egne Skibe, nemlig 52 Ladninger med en anslaaet Drægtighed af 2,830 Læster. Regnskabet 1560–61
