Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/343

Denne siden er ikke korrekturlest

333

OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

Lastepladser.	1612–13.			1613–14.
Lastepladser.		Antal Fartøier.	Samlet Drægtighed (Læster).	Gjennemsn. Drægtighed (Læster).	Antal Fartøier.	Samlet Drægtighed (Læster).
Mandals Lehn:
Grumviken	42	1038	$\scriptstyle 20{\frac {1}{2}}$	35	948
Odderø, Rugisholm og Lyngesund	68	1385			33	772
Hellesund og Trysfjord	53	1145			45	866
Vester-Risør og Hartmark Fjord	46	748			32	619
Lister Lehn:
Naversund	13	196	17	14	284
Oftefjord	6	161			113	169
Lyngdalsfj. og Lenefjord	25	348			17	28	446
Flekkefjord og Quindisdals Fjord	28	550			321	591
Tilsammen	283	5,571		230	4,695

Som sædvanligt er det Hollænderne, der findes stærkest repræsenterede ogsaa blandt de Fartøier, der hentede Trælast i Lister og Mandals Lehn, men strax man kommer vestenfor Næset, begynder Scotterne at vise sig i større Antal end østenfor, hvilket – som senere skal vises – end yderligere tiltager, naar man kommer til Ryfylke og de Bergenske Fjorde, en Fart, der vistnok var meget gammel og i det hele taget ældre end Hollændernes.^[1]

↑ „Gud bevare os, nei det er vel heller en Scotte, som indtager Trælast,“ udbryder Søfolkene ombord i et til Østersøen fra Bergen hjemvendende hanseatisk skib ved Synet af en mistænkelig Kreier, der om Høsten 1526 saaes at henligge i Mandals Havn, og som senere viste sig at være en Sørøver. I hine Tider var ingen Søfolk bedre kjendt med Forholdene paa Kysten mellem Bergen og Næset end Hanseaterne fra de østersøiske Stæder. (Jfr. dette Tidsskrift, 1. Række, I. S. 486).

[1] „Gud bevare os, nei det er vel heller en Scotte, som indtager Trælast,“ udbryder Søfolkene ombord i et til Østersøen fra Bergen hjemvendende hanseatisk skib ved Synet af en mistænkelig Kreier, der om Høsten 1526 saaes at henligge i Mandals Havn, og som senere viste sig at være en Sørøver. I hine Tider var ingen Søfolk bedre kjendt med Forholdene paa Kysten mellem Bergen og Næset end Hanseaterne fra de østersøiske Stæder. (Jfr. dette Tidsskrift, 1. Række, I. S. 486).

[1]