Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
331
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

giver den normale Gjennemsnits-Drægtighed for Udskibningen fra Kystdistricterne.

I de første Decennier af 1600–Tallet henhørte Havnene ved Idefjord under Ide og Marker Lehn, der dog ikke strakte sig helt ud til Fjord-Mundingen ved Sponvik. Denne Ladeplads sees nemlig af Regnskaberne tilligemed Splidebogen, Skebergkilen, Kurefjord og Evjesund at have hørt under værne Kloster Lehn. Krokstad og Ellinkilen, der ligge mellem Skebergkilen og Kurefjord, hørte derimod ikke med til Klosterlehnet; den første Havn var eget Toldsted, og den sidste hørte under Onsø Lehn. Moss Ladested var eget Tolderi, og det samme var Tilfældet med Sons Ladested, der ikke er medregnet i de foran indtagne Opgaver over Indlastningen paa Follo, hvilket ogsaa stemmer med den nuværende Tolddistricts-Inddeling.[1] De for de nævnte Ladepladser levnede Told-Regnskaber ere fra forskjellige Aar mellem 1602 og 1630, og der lader sig saaledes ikke for et enkelt bestemt Aar fremstille en samlet Oversigt over Udskibningen, hvorimod denne gjennem det hele Tidsrum synes at have haft en saavidt ensartet Character, at en Sammenligning for de forskjellige Aar neppe kan antages at give noget i det Væsentlige vildledende Resultat, naar kun Regnskaberne fra de indfaldende Krigsaar, saavidt muligt, holdes udenfor Regningen.[2] Hvad der i disse Regnskaber indeholdes af statistiske Oplysninger om Trælast-Udskibningen, er i det Væsentlige søgt gjengivet i efterstaaende Tabel:

  1. I Toldrullen af 27 de Mai 1686 nævnes „Moss, Sogn, Krokstad“ sammen.
  2. Det synes dog, som om Kalmar-Krigen (1611 og 1612) ikke har medført nogen mærkelig Forandring i Hollændernes Trælast-Afhentning fra Norge, hvorimod Krigen 1626–1629 maa have virket ulige mere nedslaaende.