| Aar. | Antal udgaaende Fartøier. | Samlet Drægtighed (Læster). | Gjennemsnitlig Drægtighed (Læster). |
| 1585–86 | 170 | 6,443 | 38 |
| 1586–87 | 127 | 7,696 | |
| 1599–1600 | 162 | 7,088 | 44 |
| 1608–1609 | 247 | 9,666 | 39 |
| 1609–1610 | 249 | 8,771 | 35 |
Efter denne Oversigt, hvori ikke er medtaget endel toldfri Smaatrafik paa Danmark (for 1585–86 og 1586–87 resp. 504 og 768 Læster), synes det antageligt, at Skibningen fra Bratsberg Lehn i Løbet af de 25 Aar, der ligge mellem 1570 og 1585 har tiltaget endnu stærkere end fra de øvrige Udskibningssteder, medens den derimod i det derpaa følgende Tidsrum af 25 Aar viser sig forholdsvis stagnerende. „Bønderne i Brevig“ og Borgerne i Skien ere her de almindeligst forekommende Exporteurer, de første for Rundlast og de sidste for skaaren Last. Det vide Indkjøbs-Marked i Langesunds-Fjorden viser sig tildels ogsaa i skibenes Nationalitet. Hollænderne ere vistnok her som paa de fleste andre Steder i ubestridt Overlegenhed, men ved Siden af dem forekommer der ogsaa engelske, scotske og lybske Fartøier, hvilke sidste udmærke sig ved en for hin Tid paafaldende Størrelse, enkeltvis indtil 260 Læster.[1] Med Langesunds-Regnskabet for 1599–1600 følger et samtidigt Told-Regnskab for Sannikedal (Kragerø), hvoraf sees, at derfra er udført Trælast i 24 Fartøier paa tilsammen 528 Læster,– hvilket omtrent
- ↑ Regnskabet 1586–87, hvor der i det Hele forekommer større Fartøier end baade før og senere. Maaske turde de mindre Fartøier sjældnere vove sig ud i denne utrygge Tid.
