Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/338

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
328
L. J. VOGT.

Oslo Told-Regnskaber. Hurum og Røken høre ligeledes herhen, da der ikke har været taget noget Hensyn til disse to Præstegjæld ved de foran anstillede Sammenligninger mellem de tvende Handelsperioder, hvis gjensidige Forhold søges belyst. Udskibningen fra disse Districter maa i ethvert Fald have været forholdsvis ubetydelig.

Medens der for Bratsberg Lehn ikke haves noget Tom-Regnskab levnet før 1585, er der ingen Landsdel, der i den sidste Halvdel af 1500–Tallet hyppigere findes omhandlet i kongelige Breve og Actstykker, vedrørende Skovdrift eller Anlæg af Sagbrug. I et Kongebrev til Lehnsherren paa Akershus af 21de Juli 1551 heder det, at „Severin Skriver, Borgermester i Skien, dengang han var Foged paa Kongens Gaard Bratsberg, har taget et Stykke Skov og Mark fra Vor Frue Kirke og Præstegaarden i Tunsberg, og siden har Severin Skrivers Svoger og deres Anhængere taget en Møllefos fra samme Kirke og Præstegaard, og ladet bygge en Sagmølle der, og bruger Fordel dermed“. I 1559 fik Jørgen von Anzbach[1] Livsbrev paa Kronens Sagmølle paa Bollefors og Døllevik samt paa Kronens Sagmølle i Klosterfossen; ligesom han samme Aar fik Brev paa Gimsø Kloster. I et Kongebrev af 1568 gives Tilladelse for en Jens Røraa i Eidanger til at beholde en Sagmølle, „som han selv bygget har paa Præstebolens Eiendom til Gjerpen og Eidanger med Holtzdam og anden Tilbehøring“. Det synes ogsaa allerede paa denne Tid ikke at have været usædvanligt gjennem Sprængning med Krudt at gjøre Vandfald lempelige for Anlæg af Sagbrug. I 1561 faar saaledes Lehnsmanden paa Bratsberg Peder Bild Befaling til at „gjennembrænde en Stenklippe“ til Opførelse af 2 eller 3 Sagkværne for Kronens

  1. Efter Bratsberg Lehns-Regnskab for 1585–86 var Jørgen von Ansbach da Borgermester i Skien.