fra Brunla Lehn i de sidste Decennier af 1500-Tallet og de første Decennier af 1600-Tallet har haft en Fremvæxt, der forholdsvis tilsvarede, hvad der gjennemsnitligt var Tilfældet med Udskibningen fra Bratsberg Lehn. At den, absolut taget, aldrig naaede op til Exporten fra Bratsberg Lehn, maa derimod ansees for givet. Gjennemsnits-Drægtigheden i 1560–61 (omtrent 18 Læster) viser sig betydeligt ringere for Farten paa Brunla end for Bragernæs Fogderi og Langesunds-Fjorden. Ikke mindre end 29 af de Fartøier, der vare i Fart paa Brunla, og hvis Hjemsted er opgivet, hørte hjemme i Husum, medens dog Hollænderne ogsaa her sees at have været de absolut talrigste.
Det sidste Fogderi eller Underlehn, hvorom Akershus Lehns-Regnskab for 1560–61 indeholder Oplysninger med Hensyn til Trælast-Exporten, er Nedenæs. Overskriften til dette Special-Regnskab lyder saaledes: „Opbørsel af Nedenæs Lehn, som Hollændere og andre skippere have givet udi dette Aar. Item hvis Penninge der er opbaaret for Sko og Lærred, som Fogden tilforn pleiede at have, den haver han og haft i dette Aar, thi han haver intet andet at underholde sig med, uden en Gaard, som renter aarligen 3 Kohuder.“[1] Da Regnskabet gaar fra Michelsdag det ene Aar til Michelsdag det følgende, maa det halve Aar, som Regnskabet siger sig at omfatte, utvivlsomt være Tidsrummet fra 29de Marts 1561 til 29de Sept. s. A. eller omtrent den egentlige Skibsfartstid af et helt Aar. Regnskabet opgiver som udklarerede 150 Fartøier, der alle maa antages at have været lastede med Trælast.
- ↑ Afgiften „Sko og Lærred“ var paa denne Tid i Almindelighed Daler for de større og 1 Ort for de mindre Fartøier. Enkeltvis findes ogsaa opført Toldopkrævning kun for Lærred eller kun for Sko: „Et Skjortelærred Dlr. “, „Et Par Sko 12 Skilling“.
