Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/333

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
323
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.


lukkende at henføre til Udskibningen i hollandske Fartøier, fra Hinlopen, Koudam, Workum, Molkern m. v. Mellem 1560–61 og 1584–85 viser sig, som det vil sees, næsten en Fordobling baade i Skibenes Antal og i deres Drægtighed, men denne stærke Tilvæxt kan vistnok med Sikkerhed forudsættes ganske væsentlig at falde paa Tidsrummet efter Stettiner-Freden (December 1570), hvorefter altsaa Stigningen i de næste 13 à 14 Aar forholdsvis skulde have været adskilligt større end i de paafølgende 26 Aar fra 1584 til 1610. Stagnationen i det sidste Femaar af 1580-Tallet er let forklang af de skjæbnesvangre Kampe, Hollænderne just i disse Aar havde at bestaa med Spanien. Toldintraderne for Lehnet udgjorde i hvert af Regnskabs-Aarene 1588 og 1589 (fra St. Hans i det ene Aar til samme Dag i det følgende) resp. 127 og 137 Daler, medens de for 1591, med væsentlig samme Toldsatser, findes at være stegne til 227 Daler. Overhovedet indtraadte der paa 1590–Tallet og navnlig henimod Aartiets Slutning efter samtlige fra denne Tid levnede Told-Regnskaber en Efterspørgsel efter norske Producter og et Opsving i vor Omsætning, hvortil aldrig tidligere var seet Mage, og som staar i nøieste Forbindelse med den Lettelse, som føltes, og den Tillid til Fremtiden, som atter besjælede den protestantiske Verden, efterat Spaniens Overmagt tilsøs havde faaet sit Dødsstød ved Armadaens Undergang. Foruden „Begerholt“,[1] der ved den her omhandlede Tid var bleven en almindelig Udførselsvare fra Norge, vise de nævnte Told-Regnskaber, at der i Tunsberg Lehn i hine Tider maa have hersket en udbredt Husflid for Tilvirkning af Træboskab, idet Hollænderne ved Siden

  1. Ved „Begerholt“ forstodes Emnetræ af Løvved til Forarbeidelse af Stav for mindre Kjøreld. Det brugtes ogsaa til Skibsblokker.