Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/328

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
318
L. J. VOGT.

seende er kjendt fra en noget sildigere Tids mere specificerede Regnskaber, hvorhos er taget i Betragtning, at mægtigheden for de hollandske Fartøier, der hentede Trælast i Drammen og Langesundsfjorden, senere gjennemsnitlig viser sig større end ved den hollandske Fart paa de fleste øvrige Landsdele:

1 Fartøi gav i Told Dlr., ansl. Drægtighed 15 Læster 15 Læster.
11 20 220
1 1 Ort, 25 25
17 35 595
3 1 37 111
16 40 640
1 1 44 44
2 50 100
52 Fartøier. Samlet Drægtighed for Aaret 1750 Læster.

Fartøierne hørte næsten alle hjemme i de sædvanlige smaa Søstæder rundt Zuidersøen: Stafern, Hindelopen, Edam, Schiedam m. v. Lehns-Regnskabet for 1560–61 giver noget nær samme Resultat. Antallet af de fra Bragernæs Toldbod i dette Aar udklarerede Fartøier var 57 med en Drægtighed, der kan anslaaes til 1748 Læster, hvilket Quantum Trælast saaledes ved denne Tid synes at have været Gjennemsnittet af den toldpligtige Export. Kronens Sagbrug paa Buskerud Gaard sees i 1557–58 at have „rentet“ 730 Tylfter 3 Stykker Sagdeler, hvilket Quantum vistnok har været udført til Danmark eller andetsteds udenfor Norge. Det samlede Toldbeløb for Bragernæs Fogderi udgjorde i de tvende omhandlede Regnskabs-Aar resp. 143 Daler 12 Skilling og 155 Daler. Fra 1560 til 1620 haves intet Regnskab bevaret, der kan give Oplysning om Udskibningen fra Drammen. For Regnskabs-Aaret 1620–21 var den samlede Udskibning af Trælast fra „Drammens Fogderi“ (heri da ikke indbefattet Hurum og Røken) 6,040 Læster, der udførtes i 123 Fartøier,