Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/326

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
316
L. J. VOGT.

staa i samme Forhold til Sarpsborg som senere Christiania i Forhold til Oslo. Det ældste levnede Told-Regnskab for Fredriksstad er for Regnskabs-Aaret Philippi & Jaeobi Dag (1ste Mai) 1603 til samme Dag 1604. I dette Tidsrum indkom til Staden 61 udenlandske Fartøier med en samlet Drægtighed af 1103 Læster, hvormed udførtes 3,621 Tylfter Deler foruden anden Trælast. Samtidigt sees Fredriksstads Borgere at have eiet 9 Fartøier paa tilsammen 196 Læster, der gik i udenrigsk Fart. Forskjellen mellem Sarpsborg i 1560 og Fredriksstad i 1603 er saaledes maaske endnu mere end den foran paaviste Forskjel mellem Oslos Udskibning i 1560 og i 1608 egnet til at give en Forestilling om den overordentlige Betydning, som Fredsperioden fra 1570 indtil Kalmarkrigen, navnlig for Kjøbstædernes Vedkommende, havde paa Udviklingen af Norges udenrigske Handel og Søfart. Fra disse Aar (efter 1570) skriver sig vistnok ogsaa de større Sagbrugsanlæg ved Glommens nederste Løb: ved Borregaard, Hafslund og Sande m. v., der maa antages at være af en noget sildigere Oprindelse end de større Sagbrugsanlæg ved Skiens og Drammens Vasdrag. Overhovedet tyde alle Omstændigheder hen paa, at de hollandske Trælastfartøier i Udskibningens tidligere Tider og i det Hele indtil Midten af 1600-Tallet fortrinsvis have holdt sig til den vestlige, langs Skagerak liggende Del af det søndenfjeldske Norge, idet de fra Næset fulgte Leden langs Nedenæs og Brunla helt op til Dramsfjorden. Glommen-Vasdraget laa endnu i Baggrunden, ventende paa den kommende Tid og den større Capitalmagt, som turde give sig ifærd med den lange Flødning og de kostbare Anlæg, der paakrævedes for i større Omfang at tilgodegjøre Vandmasserne gjennem Sarpen. Da Glommen-Dalens egentlige Tid var kommet, blev det ikke heller det lille