Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/324

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
314
L. J. VOGT.

at Omsætningen i denne Periode har tiltaget i et Forhold, som baade før og senere har været ukjendt, erfares deraf, at Staden i sidstnævnte Aar (1608–09) besøgtes af tilsammen 76 udenlandske Fartøier med en samlet Drægtighed 2,968 Læster, hvori foruden andre Varer udskibedes 7,453 Tylfter Deler, og dog laa maaske det største Fremskridt deri, at Stadens Borgere nu eiede 14 større Fartøier af omtrent 700 Læsters Drægtighed i udenrigsk Fart, hvoraf hvert enkelt gjorde 3, 4 eller lige op til 6 Reiser paa Holland i Løbet af et Aar, saa at Stadens Borgere i egne Skibe udførte et næsten ligesaa stort Quantum Trælast som det, der efter ovenstaaende blev udexpederet i udenlandske Fartøier. Et lidet Indblik i Byens Trælastforholde og i disses stærke Udvikling gjennem Tidsrummet efter Stettiner-Freden faar man af Oslo By-Vedtægter fra 1595, hvor det forbydes i Julehelgen og andre store Høitider at lægge „Tømmer, Deler og Andet paa Gaden og Bryggen udi Veien til Uryd“. Til daglig skulde man altsaa finde sig i, at Tømmer og Dele-Stabler stode i Rækker langs Gaden og paa Bryggen. Ingen Politiforskrift kan tydeligere lægge i Dagen, at Trælasten allerede da var blevet en Hovednæring, hvis Betydning for Byens almindelige Trivsel saa meget lettere forstodes, som varen for en stor Del endnu forhandledes en detail og dens Salg saaledes noget nær var Hvermands Forretning.

Hverken i Regnskabet for 1557–58 eller for 1560–61 omhandles nogen Trælast-Udførsel fra Tønsberg By, hvor Omsætningen med Udlandet i det Hele synes at have været overmaade ringe. De Varer, der omhandles, ere kun de samme Ubetydeligheder af Oxehuder, Bukkeskind og Pelsværk m. v., hvormed Handelen her som i de øvrige norske Byer udenfor Bergen havde været drevet gjennem hele