Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/321

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
311
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

til indtægt Tolden af de udenlandske Fartøier, der i det nævnte Aar havde indtaget Last paa Søndhordeland, i Ryfylke og paa Jæderen. En „Extract og Forklaring paa Erik Rosenkrants’s Regnskab af Bergenhus“ for Aaret fra Michelsdag 1566 til samme Dag 1567 har kun Interesse, forsaavidt man deraf kan udregne, hvormange Fartøier der i det nævnte Tidsrum have erlagt den sædvanlige Hansa-Told.[1] Foreløbig skulle vi imidlertid udelukkende holde os til det Søndenfjeldske. De nævnte tvende Akershus Lehns-Regnskaber omfatte Tolden af fremmede Skibe, der have udklareret fra Follo Fogderi, fra Tunsberg Lehn og Bragernæs Fogderi samt fra Oslo, Tunsberg og Sarpsborg Kjøbstæder. Hertil kommer, forsaavidt angaar Regnskabet 1560–61, Brunla Lehn samt Nedenæs Lehn for Aar.[2] Det mest iøinefaldende Træk ved disse Told-Regnskaber er den ringe Rolle, som Kjøbstæderne spille med Hensyn til Trælast-Udskibningen. Det er endnu som i Middelalderen Skind, Huder, Fedevarer og Tjære, der foruden Fiskevarerne ere de væsentligste Udførsels-Artikler, medens Trælasten i Sammenligning med Landdistricternes Udførsel indtager en ganske underordnet Plads. Kjøbstædernes Trælastskibning er overhovedet paa denne Tid endnu saa ringe, at den for Betragteren væsentlig kun har sin Interesse som Udgangspunct for en senere paafølgende stor og kraftig Udvikling, hvorhos den allerede nu peger i den samme Retning, som den senere bibeholdt, idet den for-

  1. Af Akershus Lehns-Regnskaber for 1557–58 og 1560–61 findes Uddrag i Norske Samlinger, I. S. 162–220 (ved T. H. Aschehoug). Jfr. Norsk Magasin, II. S. 52–74, hvor der er indtaget et Uddrag af Bergens Lehns-Regnskab for „1566–67“, hvis statistiske Resultater sees i det væsentlige at falde sammen med den af mig benyttede „Extract“ af Regnskabet for „67“.
  2. For de mindre administrative Delinger er Brugen af Navnene „Lehn“ og „Fogderi“ vaklende.