paa Eker, hvor det udtrykkelig nævnes eller af Sammenhængen forstaaes, at Sagbrug var indrettet eller skulde indrettes. Peder Hanssøns Enke, Ingeborg Nilsdatter (Gyldenløve), der først døde i 1597,[1] var efter Mandens Død bosat paa Fossesholm, medens Sønnen, Canceler Hans Pederssøn, eiede og sædvanlig skrev sig til Sem Gaard, som han i 1602 mageskiftede til Kronen. Gjennem Canceler Hans Pederssøns Datter Anna kom Fossesholm derefter til den adelige Æt Lange, tilhørte senere Statholder Hannibal Sehested og endnu senere Constantin von Marselis, indtil den i 1697 kjøbtes af de to rige Christiania-Borgere Jørgen Paulssøn og Gjord Anderssøn, forblev derefter gjennem hele forrige Aarhundrede i Bypatriciatets Hænder for i vort Aarhundrede atter at gaa tilbage til Bondestanden.[2] I Godsets vexlende Eiere gjenfinder man saaledes alle Overgangene i det norske Samfunds Udvikling fra Reformationen og lige ind i Nutiden. Dets Skjæbne gjennem Tiderne er et Billede i det Mindre af de samme Forholde, der i det Større have virket bestemmende for det hele Land.
De tidligste Udførsels-Opgaver, som haves for Tidsrummet efter Reformationens Indførelse i 1537, indeholdes i de tvende Akershus Lehns-Regnskaber, der ere os levnede for 1557–58 og 1560–61 ( det første fra Philippi & Jacobi Dag det ene Aar til samme Dag det følgende Aar og det andet fra Michelsdag til Michelsdag). Som det næste i Ordenen følger et Regnskab over „Told af udlendske Skib, som ladde paa Bergen vaag 67“ (1567). Som Anhang er til sidstnævnte føiet et Regnskab over „Told af udlendske Skib, som ladde udi Bergen Hus Lehn 67“ (1567), hvori er specificeret og beregnet
